26 kommuner demonstrerer for bedre velfærd

Blandt andre Holbæk, Næstved, Faxe og Odsherred demonstrerer for bedre velfærd. Protesterne er arrangeret af Velfærdsalliancen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere penge til velfærd.

Sådan lyder det, når der torsdag er demonstrationer i 26 kommuner landet over.

Det skriver Avisen.dk. 

De mange protester er arrangeret af Velfærdsalliancen, en paraplyforening for en lang række fagforeninger og organisationer. Talsmand er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), Jan Hoby. Han mener, at velfærden er under pres.

- Vi skal stoppe den fremskredne nedsmeltning af den danske velfærd, siger han til Avisen.dk.

Stille i rød blok

Demonstrationer i regionen:

  • Næstved: Klokken 16.00-17.15 med start ved Næstved Sygehus. 
  • Faxe: Klokken 16.00 - 18.00 er der debatmøde om de kommunale besparelser.
  • Holbæk: Klokken 17.00 i Kanalstræde 2.
  • Odsherred: Klokken 16.30 - 18.00 i Gågaden i Nykøbing Sjælland.   

Til forskel fra Velfærdsalliancens tidligere demonstrationer føler Jan Hoby sig forladt i denne omgang. For trods de stort anlagte protester er der stille hos politikerne i rød blok, påpeger Jan Hoby.

- Vi undrer os over, at vi ikke får en massiv opbakning fra landets kommunalpolitikere og regionspolitikerne, som lever med produktivitetskravet på landets hospitaler. Hvor fanden er de henne? Hvor er dem, der vil den kommunale velfærd? Hvor er fagforeningerne? Er det fordi de ikke oplever nedskæringerne, spørger Jan Hoby og besvarer selv spørgsmålet:

- Nej, det er fordi, de har givet op. Derfor opfordrer vi til at bruge fællesskabets styrke og bruge kollektiv handling. Intet er tabt med kamp, men meget er tabt uden kamp. Det er vores udgangspunkt.

Mere progressiv boligbeskatning

Spørgsmålet om skattelettelser eller kommunal velfærd er simpelt for Jan Hoby.

- Penge er der masser af. Boligejerne har lige fået 25 mia. kroner, skattelettelser i et væk, nye kampfly og samtidig vælter pengene ud af SKAT. Siden Anders Fogh er der sket en omfordeling af velfærd fra lønmodtagerne til samfundets rigeste. Det er alene et spørgsmål om politisk vilje, siger Jan Hoby

Men hvor vil Jan Hoby finde pengene?

- Man kunne jo starte med at rulle skattelettelser helt tilbage fra Fogh tilbage. Så kunne man også hæve selskabsskatten og få en mere progressiv boligbeskatning, der er solidarisk, siger Jan Hoby.


Nyhedsoverblik