249 elever dystede i finalemesse i storcenter

En gruppe elever fra 6. klasse fra Holsted Skole vandt en business-dinner med bankdirektør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

249 elever fra 6.- og 7. klasser i Næstved Kommune dystede torsdag på Kurts Torv i Næstved Storcenter ved Lokal Edison Finale Messe 2014. ”Vi skaber energi” var emnet, da eleverne dystede om at opfinde de bedste produkter og koncepter.

- Formålet med messen var, at styrke elevernes evne til at være innovative og lægge en plan for at realisere der idéer, fortæller fortæller Anne Bach Nielsen, Innovationskoordinator i Næstved Kommune.

Vinderne blev gruppen, der kalder sig Dymobi fra 6.a på Holsted Skole. Gruppen bestod af Emma Nielsen, Clara Kjærulff Laura Nielsen, Sara Kjerulff og Alexander Pedersen.

- Dymobi havde lavet et kocept for en telefon, der lader op, når man ryster den. Det vil sige, at de har undersøgt, hvad der skal gøres for at sætte den i produktion – og hvordan det kan realiseres, fortæller Anne Bach Nielsen.

Den vindende gruppe fra 6. klasse på Holsted Skole vandt en business-dinner med bankdirektør Henrik Karmark fra Nordea Næstved samt en klassetur i biografen sponsoreret af Filialdirektør Lars Jørgensen, Møns Bank i Næstved.  

22 kompetente dommere fra Næstveds erhvervsliv bedømte elevernes opfindelser.

Mens voteringen fandt sted var firmaet Blue Ocean Robotics på besøg på messen for at vise, hvad deres robotter er i stand til.

6 ude af de i alt 49 grupper gik videre til landsfinalen, som finder sted ved Danish Entrepreneurship Award i Fredericia 20. november.

Det er Fonden for Entrepreneurskab Young Enterprise i Odense, der har udskrevet konkurencen.

Thorbjørn Øster, Næstved Kommune, har oploadet videoen via www.tveast.dk/sendvideo nedenfor fra messen i storcenteret:


Nyhedsoverblik