¨

19-årig standset med peberspray

Foto: TV ØST

Politiet måtte tage pebersprayen i brug, da et par betjente mandag aften skulle have fanget en 19-årig mand, som stak af fra et rutinetjek.

Mandag aften ved 18.30-tiden ville en politipatrulje standse en Peugeot til et rutinetjek på Albert Ibsensvej i Slagelse.

Føreren forsøgte at stikke af i bilen ad stisystemet og over en græsplæne mod Tøndervej, hvor han smed bilen fra sig og fortsatte i løb mod Valbyvej. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Bil trillede ind i mur

Bilen – der var en udlejningsbil – trillede ind i en mur, mens føreren blev løbet op af betjentene, som imidlertid måtte bruge deres peberspray for at skabe ro. Det viste sig, at flugtpersonen var en 19-årig mand fra lokalområdet, og at han havde ikke noget kørekort.

Den 19-årige blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret og for en lang række overtrædelser af færdselsloven. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han skal afhøres.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App