16,4 kg amfetamin beslaglagt

SKAT beslaglagde onsdag en stor mængde amfetamin i Rødbyhavn ved en kontrol af en tysk turistbus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

SKAT beslaglagde 16,4 kg amfetamin og en mindre mængde hash, da de lavede en rutinemæssig indrejsekontrol i Rødbyhavn. Bussen, der var tysk indregistreret, var startet i Paris og havde samlet passagerer op i Belgien, Holland og Tyskland undervejs. Bussen var på vej til Sverige via København.

Der var 24 turister i bussen. SKAT gennemgik al bagage, men der var en enkelt kuffert, som ingen ville kendes ved. Da SKAT undersøgte kufferten, viste det sig, at den indeholdt 16,4 kg amfetamin og en mindre mængde hash.

Derfor blev politiet tilkaldt, og da de ankom til stedet, blev alle personer i bussen anholdt med henblik på at finde kuffertens ejermand. Det lykkedes dog ikke, og efter kortere tid blev alle personer løsladt.

Politiet efterforsker stadig sagen.


Nyhedsoverblik