16-årig sigtet for drabsforsøg

En 16-årig dreng fra Ruds Vedby erkendte mandag, at han overfaldt en 38-årig mand efter en bytur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet takserer knivoverfaldet som drabsforsøg og fik ham varetægtsfængslet i fire uger.

Dog ikke i en lukket institution, som det ellers er meningen med unge varetægtsarrestanter, siger vicekriminalkommissær Johannes Lassen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

"Det er altid lidt af et puslespil at finde en plads til unge kriminelle. Lige nu er der ingen pladser ledige, men dommeren var heldigvis klar til at varetægtsfængsle ham i et almindeligt arresthus."

I andre tilfælde har dommere valgt at løslade unge på 15-17 år, når der ikke er pladser til dem. Men en sigtelse på drabsforsøg var dog for grov, mente dommeren.

Knivoverfaldet skete natten til søndag i stationsbyen Ruds Vedby nord for Slagelse. Voldsmanden snittede sit offer flere gange, og den 38-årige mistede store mængder blod. Motivet til overfaldet er angiveligt et skænderi mellem de to tidligere på aftenen under en bytur.

"Den sigtede erkender de faktiske forhold, men afviser, at han forsøgte at dræbe offeret", fortæller Johannes Lassen.


Nyhedsoverblik