15-årig slog politibetjent

En 15-årig pige blev søndag aften sigtet for vold mod politiet, efter at hun slog en kvindelig politibetjent i ansigtet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag aften fik politiet en anmeldelse om, at en 15-årig pige havde forladt et opholdssted, og at hun måske var på vej til København. Takket være

vidneforklaringer fandt politiet frem til den 15-årige, som ventede på toget på stationen i Holme-Olstrup. Imidlertid var pigen ikke begejstret for at tale med politiet, og i første omgang ville hun ikke oplyse sit navn og fødselsdag til betjentene.

Hendes identitet blev dog fastslået, og hun blev taget med til politibilen, så hun kunne blive kørt hjem.

Slog kvindelig betjent

I bilen slog den 15-årige ud efter en kvindelig betjent og ramte hende i ansigtet med et knytnæveslag.

Derfor blev den 15-årige anholdt klokken 22.10 og sigtet for vold mod politiet, og hun blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring.

Mandag klokken 3.05 blev den 15-årige løsladt igen; de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 


Nyhedsoverblik