15-årig fra Slagelse taget for hashsalg

Politiet i Køge anholdt i aftes en kun 15-dreng fra Slagelse på Køge Station med lommerne fulde af hash

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De 12 gram hash pakket var i små pakninger, der indikerede videresalg, og politiet har nu sigtet ham for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer, skriver DAGBLADET Køge, mandag.

På grund af drengens unge alder er sagen også overdraget til de sociale myndigheder, og politiet i Køge kalder det alt andet end hverdagskost, at betjentene møder så unge hashhandlere i området.

- Det er en lidt speciel sag, men vi håber med vores tidlige indgriben, at drengen ikke fortsætter i samme bane, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Drengen nægter sig skyldig og siger, at han netop havde været på Christiania for at købe hashen til eget forbrug.

/ ritzau /


Nyhedsoverblik