143 er indlagt med corona - laveste niveau siden 30. oktober

Det seneste døgn er der registreret yderligere 677 coronatilfælde på baggrund af 198.204 PCR-prøver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er lørdag registreret yderligere 677 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Det er sket på baggrund af 198.204 PCR-prøver. Den er testformen, hvor man bliver podet i halsen.

Andelen af smittede blandt testede - den såkaldte positivprocent - er 0,34.

De to foregående dage har antallet af smittetilfælde været oppe over 1000.

Torsdag var der 1012 nye tilfælde, og fredag var der 1023 positive tilfælde.

14 færre indlagte

Antallet af indlagte coronapatienter falder med 14 til 143. Man skal tilbage til 30. oktober for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Der er 30 personer indlagt på intensivafdelinger, og 16 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Læs også
Rotavirus spreder sig blandt småbørn - Camillas datter fik drop i begge fødder og elektroder på brystet
Læs også
Rotavirus spreder sig blandt småbørn - Camillas datter fik drop i begge fødder og elektroder på brystet

Der er yderligere to coronarelaterede dødsfald. Totalt set er 2497 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Det seneste døgn er der også foretaget 459.413 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår først i de daglige smittetal, når de er bekræftet ved en PCR-test.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest.

Antallet af danskere, der har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19, er lørdag opgjort til 25,3 procent.

14 procent har fået begge vaccinestik og regnes for færdigvaccinerede.


Nyhedsoverblik