14-årig truede og tævede efterskoleelever

Onsdag aften truede en 14-årig dreng fra Gørlev to efterskoleelever med en kniv

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken halv syv onsdag aften, blev fire elever fra Gørlev Idrætsefterskole overfaldet ved Netto i Gørlev, det skriver Sjællandske. 

Deres overfaldsmand var en kun 14-årig dreng, der stod og ventede, da eleverne kom ud af butikken. Drengen truede to af drengene ved at holde en kniv for struben af dem. Den tredje fik slag i ansigtet.

Den 14-årige ville tilsyneladende have penge fra eleverne, fordi de skulle have truet hans fætter. Men de fire chorkerede elever kender ikke den 14-årige, og mener heller ikke, de har noget udestående med drengens fætter.

Den 14-årige er blevet afhørt af politiet, og vil nu blive overdraget til de sociale myndigheder i Kalundborg.


Nyhedsoverblik