1.300 danske sygeplejersker har søgt mod Norge

Mens sygehusene kæmper med at skaffe sygeplejersker, søger flere danske sygeplejersker mod Norge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden januar 2020 har 1.397 sygeplejersker uddannet i Danmark fået autorisation til at arbejde i det norske sundhedsvæsen.

Det oplyser de norske sundhedsmyndigheder, Helsedirektoratet, til TV2 ØST.

quote Vi mangler de sygeplejersker i Danmark

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Ud af de 1.397 sygeplejersker er 1.302 registreret med dansk statsborgerskab. Det vides dog ikke, hvor mange af det samlet antal sygeplejersker, der vælger at tage arbejde i Norge.

Samtidig er det usikkert, hvor længe de pågældende sygeplejersker arbejder i det norske sundhedsvæsen.

Ikke desto mindre er det ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, et problem for det danske sundhedsvæsen.

- Fordi vi mangler de sygeplejersker i Danmark, siger han.

Læs også
Overbelægning på travl akutafdeling: - Vi bliver mere og mere pressede
Læs også
Overbelægning på travl akutafdeling: - Vi bliver mere og mere pressede

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, stemmer i.

- Det er rigtig kedeligt, at vi får nogle ressourcer trukket ud af sundhedsvæsnet, hvor vi godt kunne bruge dem, siger han.

Mangler 5.000 sygeplejersker

Manglen på sygeplejersker og andet sundhedspersonale er ifølge Dansk Sygeplejeråd den største udfordring i det danske sundhedsvæsen.

- Når vi kigger på manglen af sygeplejersker i Danmark, så er det et stort problem, at vi har ressourcerne, som vælger at tage til udlandet for at arbejde, siger Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.

En analyse fra sygeplejerådet fra 2021 foretaget blandt ledere i kommuner og regioner viste, at der er cirka 5.000 ledige sygeplejerskestillinger. Især Region Sjælland har svært ved at besætte sygeplejestillinger.

Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.
Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland. Foto: TV2 ØST

Kigger man længere frem, vil der i 2030 mangle omtrent 8.200 sygeplejersker. Det viste en fremskrivning fra 2021 udarbejdet af analyseinstituttet Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler.

Netop på grund af mangel på sygeplejersker indgik Danske Regioner og regeringen i januar 2020 en aftale med opbakning fra Dansk Sygeplejeråd om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Men det mål er dog ifølge Sundhedsdatastyrelsen langtfra nået.

Lokker med høje lønninger på Facebook

De danske sygeplejersker søger ifølge Jes Søgaard mod Norge af flere årsager, hvor den primære grund er højere løn i en periode. Eventyret ved at arbejde i udlandet samt gunstige skattefordele tiltrækker også mange.

- Men det handler også om arbejdsvilkår, fordi arbejdspresset ikke er lige så hårdt på norske sygehuse. Det skyldes, at de ikke har så meget sygelighed i Norge, som vi har i Danmark, hvor vi er en af de befolkninger med mest sygelighed i Vesteuropa, siger han og tilføjer:

quote Du knipser ikke lige pludselig 2.000 til 3.000 flere sygeplejersker frem

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

- De har også en bedre personaledækning i Norge, selvom de har nogenlunde samme normering. Problemet i Danmark er bare, at man ikke kan udfylde de normeringer på grund af arbejdskraftmangel.

Ud over højere lønninger og færre patienter importerer det norske sundhedsvæsen ifølge Jes Søgaard i langt højere grad end Danmark arbejdskraft fra udlandet for at løse personalemanglen. Her kommer personalet særligt fra de andre nordiske lande samt Polen, Estland, Letland og Litauen.

Der er med andre ord kamp om sygeplejerskerne, og den kamp foregår også på sociale medier.

Læs også
Flere ældre sætter sundhedsvæsnet under pres
Læs også
Flere ældre sætter sundhedsvæsnet under pres

På Facebook reklamerer flere vikarbureauer ifølge Anne Marie Holst Sommer med, at man i Norge kan tjene 26.000 kroner på en enkelt uge, hvilket svarer til en månedsløn for en nyuddannet sygeplejerske i Danmark.

Sådan en lønbonus gives primært til dem, som tager arbejde på pressede sygehuse i Norges yderområder. Desuden får sygeplejerskerne betalt logi, hvis de vælger at arbejde på de norske sygehuse.

Derfor ser Anne Marie Holst Sommer gerne, at politikerne ligesom i Norge hæver lønningerne til landets sygeplejersker. Samtidig bør sundhedspersonalet i yderområderne ifølge hende efter norsk eksempel tildeles en lønbonus for at arbejde uden for landets største byer.

Kan Danmark efterligne Norge?

Men kan de norske forhold overføres til Danmark og dermed skaffe det manglende antal sygeplejersker?

Det korte svar fra Jakob Kjellberg er nej. Han pointerer, at Norge er et mere velhavende land end Danmark, så har de lettere ved at tilbyde højere lønninger og andre goder til sundhedspersonalet såsom flere fridage.

- Vi har bare ikke de samme ressourcer som Norge, siger han og fremhæver landets olie- og gasfelter i undergrunden.

Læs også
Sygehuse er pressede - og det bliver en kamp at komme i bund med ventelisterne
Læs også
Sygehuse er pressede - og det bliver en kamp at komme i bund med ventelisterne

Jes Søgaard ser lidt anderledes på mulighederne, selvom han erkender, at pengene fra undergrunden spiller en væsentlig rolle.

- Adgangen til pengemæssige ressourcer er lidt lettere i det norske sundhedsvæsen end i det danske, og det har det været i mange år, siger han og påpeger de strukturelle udfordringer ved bare at hæve lønningerne:

- Hvis du giver sygeplejersker mere i løn, så kommer lægerne, politibetjentene, pædagogerne og alle mulige andre og vil have mere løn.

Kommission skal undersøge sundhedsvæsnet

Derfor vil det kræve et større politisk opgør at overføre tilstandene fra det norske sundhedsvæsen til Danmark, hvor regionerne, som vi kender dem med folkevalgte, ifølge Jes Søgaard kan blive nedlagt og gjort til statslige sundhedsvirksomheder.

På den måde vil det blandt andet være muligt at beordre personale ud til pressede sygehuse, hvilket flere gange har været diskuteret af politikerne.

- Spørgsmålet er, om du løser de aktuelle personaleproblemer i det danske sundhedsvæsen. Der kommer jo ikke flere sygeplejersker ved, at du lægger sygehusene ind under staten, siger Jes Søgaard og fortsætter:

Læs også
Alliance mellem regioner skal sikre personale på sygehuse
Læs også
Alliance mellem regioner skal sikre personale på sygehuse

- Jeg vil ikke udelukke, at der kan være nogle rationaliseringsgevinster, og du kunne gøre noget mere ensartet på tværs af landet. Men du knipser ikke lige pludselig 2.000 til 3.000 flere sygeplejersker frem ved sådan en øvelse.

Forslaget om at nedlægge landets fem regioner og gentænke sundhedsvæsnet var et af Lars Løkke Rasmussen og Moderaternes forslag under valgkampen.

Nu vil SVM-regeringen nedsætte en sundhedsstrukturkommission, som skal undersøge, hvordan sundhedsvæsnet i fremtiden kan organiseres til fordel for patienter og personale.


Nyhedsoverblik