13 paller parfume stjålet

En lastbil blev i går tømt for 13 paller parfume, mens en chauffør holdt pause i Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tyv eller flere render muligvis rundt og dufter dyrt på den franske måde efter at have haft de lange fingre nede i 13 paller fransk parfume.

Det er i hvert fald den eneste forklaring en fransk lastbilchauffør kan komme på, efter at han er blevet 13 paller parfume fattigere oven på sin pause i Rødbyhavn i går. Det oplyser politiet i Nakskov til TV2 Øst.

På ruten mellem Belgien og Tåstrup gjorde chaufføren ifølge sin forklaring kun ophold på Rødbyhavn.

Ifølge politiet havde chaufføren svært ved at begribe, hvordan det var lykkedes nogen at stjæle 13 paller parfume fra hans vogn, uden at havde bemærket noget som helst.

Parfumen er anslået til en værdi af halvanden million kroner, skriver Folketidende.dk.

 

 


Nyhedsoverblik