¨

100.000 kroner til lukningstruet zoo

Foto: TV ØST

Nu spytter Odsherred Kommune også i den store indsamling til Odsherred Zoo.

Odsherred Kommune melder sig nu også ind i kampen om at redde den lukningstruede Odsherred Zoo og kaster intet mindre end 100.000 kroner i den igangværende indsamling.

Der er dog imidlertid tale om et engangsbeløb og betingelsen for donationen er ifølge borgmester Thomas Adelskov (S), at kommune kan sige god for den forretningsplan, som Odsherred Zoo laver.

-      Vi vil gerne være med til at redde parken, derfor får de det her engangstilskud, men vi har også sagt, at de ikke skal forvente, at de kan få flere penge i tilskud de kommende år, siger han til TV2 ØST, fortæller borgmesteren og fortsætter:

-      Vi har også sagt, at vi gerne vil gå ind og se på, om vi kan lave nogle nyttejobs i Odsherred Zoo, for på den måde at hjælpe dem.

Hvis Odsherred Zoo må lukke betyder det, at 600 dyr må lade livet. Og derfor er der den seneste tid blevet samlet ind til zoo’en fra nær og fjern og indsamlingen Odsherred Zoo Rescue beløber sig nu på omkring 900.000 kroner. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App