Sådan forløber prins Henriks bisættelse

Bisættelsen bliver en mindre ceremoni for omtrent 60 indbudte og forestås af den kongelige konfessionarius.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er en præst med et særligt tæt forhold til kongehuset, der står for prins Henriks bisættelse tirsdag.

Erik Norman Svendsen har nemlig i ti år været såkaldt kongelig konfessionarius. Det er den formelle titel for kongehusets præst og dronningens personlige sjælesørger.

Her er et overblik over, hvordan bisættelsen ifølge Kongehuset kommer til at foregå:

  • Bisættelsen finder sted i Christiansborg Slotskirke.
     
  • Gæsterne ankommer til kirken klokken 10.30. Et kvarter senere ankommer kongefamilien. Selve ceremonien begynder klokken 11. Klokken 11.45 ventes ceremonien at slutte. Gæsterne vil forlade kirken klokken 12.
     
  • Tre forskellige kor vil synge i kirken. Det er Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori og Holmens Kantori.
     
  • Bisættelsen afsluttes med jordpåkastelse.
     
  • Ti officerer fra Den Kongelige Livgarde bærer båren fra kirken til rustvognen, hvorefter rustvognen kører væk. 
udklip.jpg
Læs også
Prins Henrik havde ægte interesse i børn
udklip.jpg
Læs også
Prins Henrik havde ægte interesse i børn
  • ​Når den kirkelige ceremoni er afsluttet, vil der være en privat sammenkomst for kongefamilien og gæsterne på Amalienborg.
     
  • Omtrent 60 personer er indbudt til bisættelsen. De 60 tæller kongefamilien, repræsentanter fra prins Henriks franske familie, repræsentanter fra det officielle Danmark og folk fra hoffet.
     
  • Bisættelsen er ikke en statsbegravelse og af mindre karakter. Omkring 200 venner, gudbørn, protektioner og andre var derfor indbudt til en særlig mindehøjtidelighed mandag i slotskirken, hvor prinsen har ligget på castrum doloris siden fredag.

Nyhedsoverblik