Prins Henrik havde ægte interesse i børn

Røde Kors Børnehus i Fjenneslev ved Sorø har haft besøg af Prins Henrik hele to gange. Senest i 2013, hvor prinsen skålede i saftevand med børnene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er bestemt ikke alle daginstitutioner, der kan prale af at have haft royalt besøg, og da slet ikke to gange.

Men det kan de i Fjenneslev ved Sorø.

Her har prins Henrik været på besøg i 1973 og igen i 2013, da børnehuset havde 40 års jubilæum.

- På væggen på kontoret hænger der et billede af ham sammen med børn og personale, så vi altid lige kan kigge på det, og kommer der nye mennesker her, spørger de til det, og så får man en dialog om det, fortæller leder, Karen Margrethe Schjøtt.

I 1973 blev Røde Kors Børnehuset indviet af prins Henrik.
I 1973 blev Røde Kors Børnehuset indviet af prins Henrik. Foto: Røde Kors Børnehus

Altid venlig og sjov

Karen Margrethe Shjøtt var også leder under prinsens seneste besøg i 2013 og synes, at Danmark har lidt et stort tab, efter at prinsen sov ind i aftes.

quote Prins Henrik var alletiders at have på besøg her. Han var helt nede på jorden og var i en rigtig god dialog og relation med børnene.

Karen Margrethe Schjøtt, leder, Røde Kors Børnehus, Fjenneslev

- Jeg synes, det er trist. Jeg synes, det er en kedelig nyhed for Danmark, der har mistet en prins Henrik, der var et rigtig dejligt menneske, som var god til at tage sig af de mennesker, han kom ud til, og altid var venlig og sjov at være sammen med, siger Karen Margrethe Schjøtt.

- Prins Henrik var rigtig god til at tale med børnene. Han mødte børnene, der hvor de var, siger Karen Margrethe Schjøtt, leder af Røde Kors Børnehuset i Fjenneslev ved Sorø.
- Prins Henrik var rigtig god til at tale med børnene. Han mødte børnene, der hvor de var, siger Karen Margrethe Schjøtt, leder af Røde Kors Børnehuset i Fjenneslev ved Sorø. Foto: TV2 ØST

Prinsen var med til 40 års jubilæum

Hun husker tydeligt prinsens nærvær med børnene, da han som protektor for Røde Kors var med til at fejre Røde Kors Børnehusets 40 års jubilæum i maj 2013:

- Prins Henrik var alletiders at have på besøg her. Han var helt nede på jorden og var i en rigtig god dialog og relation med børnene. Han spurgte bl.a. om de vidste, hvem hans kone, Dronning Margrethe var, fortæller lederen af børnehuset.

Både hun og resten af institutionen er stolt af, at prinsen har besøgt deres institution to gange.

- Det er jo en ære, at der kommer besøg fra Kongehuset, siger Karen Margrethe Schjøtt.

Se det fine indslag fra prins Henriks besøg i Røde Kors Børnehuset i Fjenneslev fra 2. maj 2013

Nyhedsoverblik