I Præstens Lektie diskuterer to af regionens præster både aktuelle begivenheder og nogle af de helt store spørgsmål
Rebekka Maria Brandt Kristensen, Utterslev Jeg er vokset op på vest og syd Sjælland. Jeg blev kant. theol. fra Københavns universitet 2005. Jeg havde først forskellige vikariater både i Danmark og Norge, og fra 2007 har jeg været sognepræst i Utterslev, Herredskirke og Løjtofte på nordvest Lolland. Jeg er medlem af stiftrådet og sidder desuden i stiftudvalget for mellemkirkelige relationer og religionsmøde, samt stiftets inovationsudvalg. Jeg er gift med Claus og sammen har vi Carl August på 1½ år.
Søndagsprædikenen
Du kan, når prædiken er afholdt, læse den her
Anette Berg, Vig Jeg har været sognepræst i Vig-Nr. Asmindrup pastorat i 21 år. Stammer oprindeligt fra Sønderjylland, født i Sønderborg november 1964. Cand.theol. fra Københavns Universitet i 1991 med studieophold hhv. i Göttingen og i Jerusalem. Begyndte min præstegerning ved Fredericia, dernæst Nørrebro ganske kortvarigt, inden jeg i september 1993 kom til Odsherred. Udover min uddannelse som teolog, har jeg fra 2004 en 2-årige grunduddannelse i sjælesorg og gestaltterapi, samt uddannelse indenfor healing, auralæsning, åndelig vejledning. Er i 2014 blevet præsternes arbejdsmiljø repræsentant i provstiet, samt gymnasiepræst på Odsherred gymnasium i Asnæs. I fritiden holder jeg af at “indtage” naturen, og har bl.a. vandret på Caminoen i Nordspanien, deltaget i Fod-på-livet turen fra Gedser-Skagen, vandret og cyklet Hærvejen m.v.
Søndagsprædikenen
Du kan, når prædiken er afholdt, læse den her
Søndagens tekst:
.
. .
-->
Prædiken af Rebekka Maria Brandt Kristensen
Der var en der engang sagde til mig, hvorfor skal Alle Helgen altid være så trist? Det kunne vedkommende ikke forstå; men for enhver der har mistet, en man har holdt af, står det klart, at dagen i dag vækker til eftertanke, at dagen i dag giver mulighed for at give sig hen i sorgen og græde lidt igen. I hverdagen er der måske hverken tid eller plads til det, alting går så stærkt, men i dag må vi stoppe op for et kort sekund og lige mærke efter, mærke at dem, vi elsker ikke længere er hos os, at den kærlighed vi føler for dem, mangler sit mål og at vi måske bare føler os håbløst alene. At vi netop står tilbage, ensomme og forladte, dem, der var vores livs salt og lys, er ikke længere hos os. I dag er der tid til at græde, i dag er der tid til at føle, og det er helt legalt, for her i kirken er der ingen, vi skal være stærke overfor, her må vi bare have lov til at være, som dem vi er, med alt det vi bærer rundt på. Og så kan det godt være at dagen i dag kommer til at virke trist, for i dag er mindets dag. Men når det er sagt, ja så må vi lige minde os selv om, at dagen i dag, er mere end det, er mere end sorgen og smerten, Alle Helgens dag giver også plads til lyset og glæden, til taknemligheden over alt det har været og som faktisk stadig er. Alle de oplevelser vi har haft sammen, alle de steder, hvor vores kære har været livets salt og lys for os, hvor de har gjort livet lyst og givet det en ekstra dimension. Så I dag er også taknemlighedens dag. Og så sidst men ikke mindst så er dagen i dag også håbets dag. For i dag lyder evangeliet også til os; Guds ord bryder igennem verden til os for at gribe os og ændre os. Himmel og jord møder hinanden. Vi står i dag mellem himmel og jord, med en fortid der er forsvundet, en nutid, der måske gør ondt og en fremtid vi ikke kender. Men vi står ikke alene. Jeg er ikke i tvivl om, at når vi mister, ja da kan vi føle, at vi ikke længere selv har noget at byde ind med, at vi har mistet vores saft og kraft, fordi ham eller hende, som gjorde det hele, det hele værd, ikke længere er her. Det, at miste sine forældre eller venner, bringer måske endda ens egen død tættere på en selv og bringer måske også håbløsheden, magtesløsheden og ligegyldigheden tættere. Følelsen af at være blevet halveret fordi ægtefællen døde, eller være blevet ligegyldig, fordi familien eller vennerne ikke længere kommer så tit forbi, for man var måske ikke den udadfarende i forholdet, kan være stærk, Men dagens evangelium fortæller os, at vi er mere end den anden, som er taget fra os. At vi er verdens salt og lys, fordi vi er skabte i Guds billede, skabt i kærlighed og skabt til kærlighed og skabt til at pege på kærlighed, pege på Gud. og derfor skinner vi, og derfor giver vi smag til verden. Vi er ikke er ligegyldige; selvom de, vi delt vores liv med, de, som vi har elsket og holdt af, ikke længere er hos os, så er vi mere end det der var. For vores værdi gives os af Gud ikke af andre mennesker. Det er det der sker, når man tror på en Gud som er kærligheden selv. Det vi savner i tabet af den anden, er jo kærligheden, det vi blev givet, alle hverdagens skæve og sjove hændelser, det delte liv. Men når kærligheden er evig, når den har Gud i sig, så er den ikke uden betydning, så mister den ikke sin kraft, og så er det vi fik givet af de, som vi elskede, hellere ikke uden betydning, men lever videre ud i det liv, som kommer. Skulle vi opsummere dette; ja, så kan det siges ganske kort: Gud er med os. Det er julens budskab, det er påskens budskab. Og konsekvenserne af dette, er langt mere altoverskyggende end noget som helst andet i vores liv, altså hvis vi er os det bevidste. For lever vi vores liv i troen på, at Gud er med os, så skal vi ikke gå i gennem livet alene, så skal vi ikke gå igennem sorgen og smerten alene, så skal vi ikke gå ind i døden alene. Så skal vi ikke bære alting selv. Hvordan mærker vi så det? Ja det er måske netop der hvor vi må give slip og indrømme over for os selv, at vi ikke magter længere at vi kan mærke det. Skuespillerinden Bodil Jørgensen fortalte, at da hun lå på sygehuset efter sin ulykke i sommer og ingenting kunne, prøvede hun at bede sit fadervor, men kom til den erfaring, at ikke engang det kunne hun, og der oplevede hun Gud, at han stadig var der, at han stadig gik med og bar med, at hans kærlighed var større end alt hvad hun kunne eller ville. Dette er bare et eksempel på hvordan Gud virker, jeg kan komme på mange andre, alene oplevelsen af at sidde i Kirken for at tage afsked med et familiemedlem, revet fra os alt for tidligt, også pludselig mærke at Gud har ikke forladt os, men at han græder med os. Med dagens læsninger bringer Gud håbet ind i vore liv igen. For ikke alene er Gud med os, han er der også på den anden side. Som kristne tror vi på, har vi tillid til og håber vi på, at døden ikke har det sidste ord, men at vi må ses igen i Guds rige. Der, hvor Guds bolig er hos menneskerne, der hvor han vil bo hos dem og de skal være hans folk, der vil han tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere, for, der er Gud blevet alt i alle . Og på det må vi gå ud af kirken og ind i den fremtid vi endnu ikke kender med håb i sindet og være lys i verden. Amen
Prædiken af Anette Berg
De fleste af os véd, hvor vi bor … kender vores adresse… og har indtaget hver en krog af vores hus eller lejlighed, vi bor i… og alligevel er vi stadig ved at finde hjem…. hjem til os selv.. hjem i os selv… i mit nye selv, som hele tiden er under forandring .. pga. af ydre og indre påvirkninger. Det er en rejse på livstid, vi er på… selv ufødte børn eller meget korte livsrejser har en kolossal stor betydning for de mennesker, de nåede at blive en del af … på livstid. Der findes mennesker, der kan se engle. Der findes mennesker, der kan se aura. Der findes mennesker, der kan se, hvad der har været på færde i tidligere liv. Vi har hver især vore meninger og holdninger om den slags… selv tror jeg på, at vi er omgivet af engle, der konstant hjælper os … og at jo mere vi bruger dem… jo mere lærer vi dem at kende, og lærer at finde ud af, hvordan de hjælper os… lærer at forstå deres MÅDE at kommunikere på… i stilheden… i hjertet … igennem musikken… igennem andre mennesker… ord tanker og følelser. Den åndelige verden kan kommunikere på alle planer… udfordringen for os mennesker er at lære at stille ind på deres kanaler, så vi kan opfange deres GUDDOMMELIGE radiobølger og beskeder. Når vi sjæls-rystes ved dødsfald og andre voldsomme tab… f.eks. tab af førlighed, job, eller ved skilsmisser, mister vi ofte en del af os selv. Vi amputeres følelsesmæssigt og mentalt. For en stund af ukendt varighed. Først er der et langt og hårdt ACCEPT-ARBEJDE, der for mange kan spænde ben og få os til at føle os uretfærdigt behandlet…. JEG HAR JO IKKE SELV VALGT DET HER… JEG HAR IKKE BEDT OM DET ELLER JEG VIL IKKE HA´ DET SÅDAN HER. Men der er ingen vej uden om. Vi kommer ikke videre med os selv, før end vi har accepteret virkeligheden, også selvom vi ikke har lyst til det. Det er ikke muligt at arbejde konstruktivt med noget, vi ikke har taget til os ! Jeg har før sammenlignet sorgen med at skulle spise en elefant. Det KAN godt lade sig gøre, men det er i små bidder og over lang tid. Det kræver tåle-mod… modet til at tåle og mærke, det som er og stå ved det… i stedet for at negligere det eller lægge låg på med tavshed. I Odsherred har vi fået et SORG-GRUPPE tilbud, som er rigtig godt, og som er for alle… i alle aldre. Og det er aldrig for sent, at få luft til det, man har holdt inde. Der er mange veje til at bearbejde sorg… og den allerbedste er at bruge ANDRE MENNESKER til at dele og tale de svære ting igennem med. Vi er hver især salt og lys i hinandens liv… jo mere vi lukker os inde i vores egen ensomme livsrejse, jo mindre mærker vi saften og kraften fra hinanden … Jeg vil be´ jer om at blive siddende og blot nyde de fantastiske ord, der hører til Alle Helgen… om at vi hver især er verdens lys for hinanden … det er en af mange måder, Gud kommunikere med os mennesker på… det er igennem menneske kroppe: Og jeg læser igen ordene i den nye oversættelse: I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin smag, hvad kan det så bruges til? Det kan ikke blive salt igen, men er lige til at smide ud, og alle og enhver kan træde på det. v14 I er verdens lys. Man kan ikke skjule en by, der ligger oppe på et bjerg. v15 Det samme gælder en olielampe: Den tænder man ikke for at gemme den væk under en krukke, man sætter den frem, så alle i huset kan få glæde af den. v16 På samme måde skal I skinne for alle mennesker. Så kan de se de gode ting, I gør, og takke jeres far, som er i himlen. Der er kun én måde, vi mennesker kan skinne som lys på… det er ved at være fyldt af lys… og kærlighed. Aller inderst i hver en lille mikroskobisk lille celle, er dette guddommelige evig kærlighedslys indpodet i os. Vi er dannet af det kærlighedslys og derfor findes der ikke et eneste menneske eller levende sjæl i hele universet, der IKKE indeholder det kærlighedslys. Det betyder ikke, at vi kan mærke det hele tiden… det er milliader af måder dette lys kan blive tildækket eller skjult på. MEN DET ER DER ! Og vi er hægtet på det… også når vi dør. Døden kan ta´ meget fra os.. på alle planer i vore relationer… men det kan ikke slukke dette guddommelige kærlighedslys… det rejser videre ! JEG ER ALFA OG OMEGA ! De ord af Guds mund er helt vidunderlige, synes jeg… de gi´r os albuerum og udfoldelsesmuligheder… på at udforske det her fantastiske liv med alle dets facetter og udfordringer på krop og sjæleplan. De fleste af os véd HAR indtaget hver en krog af vores hus eller lejlighed, vi bor i… og alligevel er vi stadig ved at finde hjem…. hjem til det, vi kom fra… guddommeligt set… det, vi er dannet af …... hjem i os selv… i vores nye selv, som hele tiden er under forandring .. ! Men vi er ikke overladt til at udføre denne finden-hjem proces alene… Vi er overladt til at være salt og lys i hinandens liv … og det er kun fantasien, der sætter grænser…! Der er udfoldelses muligheder lige så mangfoldige, som efterårets farver derude i naturen ! Den sorte farve hører med… der er dage og tidspunkter, hvor saltet har mistet sin kraft… sådan er det … og det bedste, vi kan gøre, er at ta´ også de dage alvorligt… accepterer dem og ikke forsøge at lade som ingenting … eller mure os inde og gå i hi… jo mere vi er et med det, der er…og står ved det og gi´r det luft… jo mere opdager vi, hvor ressourcefyldt et sted VERDEN ER ! På den guddommelige konto er der ubegrænset kærligheds-lys-kilde at hente saft og kraft fra… så når vi er i ét med den, så mærker vi ressourcerne fremfor mørket! Amen