06.03: Er det næstekærlighed at skjule en illegal flygtning?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udviser man næstekærlighed, når man skjuler en flygtning, der er gået under jorden - selvom det er ulovligt i juridisk forstand? Det er et af de spørgsmål, som vi drøfter i aftenens udgave af Præstens Lektie. Præsterne er: Ole Bjerglund Thomsen fra Haslev og Henrik Bach fra Fårevejle.

Henrik Bach, Fårevejle

.

Jeg er født i København, men har boet i Fårevejle siden 1995, hvortil min på flere måder bedre halvdel, Charlotte West, blev kaldet til præst. Samme sted har jeg været præst siden 1999. Det er et stort, blandet og engageret sogn, som lykkeligvis ved, hvor man skal søge hen, når de store glæder og sorger sker i tilværelsen, samt have et godt ord med på vejen om søndagen. Og hvor skulle man ellers gå hen for at høre det, man ikke kan sige sig selv? Jeg er præst på halv tid, og har derfor også tid til at skrive anmeldelser og på den bog om Tidehverv, som skulle have været færdig for alt for længe siden. Derudover læses der bøger og slappes af med at se boksning, Formel 1, samt ikke mindst fodbold, hvor håbet er, at Tottenham snart får vundet det mesterskab. Sammen med Charlotte har jeg Christian på 13år, som spiller musik og har akvariefisk, bl.a. en slørhale, der lystrer navnet ”King”. Der findes mange tegn på, at livet er et under, som kommer ovenfra.

Du kan læse søndagsprædikenen her

  Ole Bjerglund Thomsen, Haslev

Født 1975 og vokset op på landet v. en lille by i Vestjylland, der hedder Spjald. Efter et par år som efterskolelærer og et fejlvalg af studieretning på Medievidenskab fandt jeg min hylde på Det Teologiske Fakultet i Århus. Siden 2008 har jeg været sognepræst i Haslev og Freerslev, og jeg glæder mig hver dag over at have så meningsfuldt et job som det at formidle det kristne budskab. Kirken har mange rige traditioner, og samtidig er Folkekirken så fleksibel og rummelig, at kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan udfolde det at være kirke – denne rummelighed sætter jeg stor pris på. I en lang årrække har jeg været engageret i den kirkelige børne- og ungdomsorganisation KFUM og KFUK i Danmark, og i perioden 2006-2012 var jeg formand for organisationen. P.t. varetager jeg bestyrelsesposter i det kirkelige/teologisk forlag RPC samt i den diakonale organisation Skt. Lukas Stiftelsen. Jeg bor i Haslev sammen med min kone Gunvor, og vores to børn, Esther og Johannes.

Du kan læse søndagsprædikenen her

Søndagens tekst:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Apostlene kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«

Luk 22,24-32


Nyhedsoverblik