¨

Politiet har ikke modtaget nogen henvendelser i pædofili-sag

Foto: TV ØST

02:25

Sagen om den fængslede præst fra Kalundborg, der er sigtet for at have forgrebet sig på flere børn, har rystet den lille by Tømmerup.

1 af 2

Politiet har ikke fået nogen henvendelser i sagen om en præst fra Tømmerup, som er sigtet for seksuelle overgreb på flere lokale børn.

Telefonen har været stille hos Midt- og Vestsjællands Politi, siden de fredag udsendte en pressemeddelelse om en 46-årig præst fra Tømmerup, der er sigtet for seksuelle overgreb på flere børn i lokalområdet.

Her opfordrede politiet forældre i lokalområdet til at tale med deres børn om sagen, fordi de har mistanke om, at der kan være flere børn, som er blevet udsat for overgreb.

Læs også: Præst fra Tømmerup erkender forhold til mindreårig

Men politiet har ikke modtaget en eneste henvendelse, oplyser politikommissær Ove Pedersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Sagen efterforskes stadig, og vi har en masse ting, som vi ikke er kommet igennem, siger Ove Pedersen til TV ØST og tilføjer:

- Vi er langt fra færdige.

Har erkendt et forhold

Den 46-årige præst fra Tømmerup har været fængslet i sagen siden sidst i juni og er sigtet for overgreb på tre børn. Han skulle blandt andet gennem en periode på et år flere gange haft ”andet seksuelt forhold end samleje” med en 12-årig dreng.

Læs også: 46-årig præst har tidligere været i søgelyset for overgreb

Hans forsvarsadvokat, Thomas Philip, fortalte til TV ØST, at den sigtede erkender at have haft et forhold til et af børnene. Han nægter sig skyldig i resten af de rejste sigtelser.

Manden har selv opsagt sin stilling som præst i Tømmerup Kirke.

Hvis du har informationer i sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.

Læs også: Psykolog: Sådan taler du med dit barn om seksuelle overgreb

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App