Serie
Parløb - ude og hjemme

Parløb - ude og hjemme (6:6)

60-årige Per Strøm blev bedemand i en sen alder. I dag er han selvstændig og har nu fået sin kone Majbritt som kollega. Privat har de to dannet par siden de mødtes som 18-19 årige i frikirkelig sammenhæng i Skagen. Forud for Per Strøms beslutning om at blive bedemand ligger en tragisk ulykke: parret mistede deres dengang 16-årige søn i en trafikulykke, og det var netop oplevelsen med bedemanden dengang, der fik Per til at “ ville gøre det bedre”. Ulykkelige var de naturligvis begge over sønnens død, og det sendte parret ud i en krise, der truede med skilsmisse. I dag har de lært meget om at forstå hinanden bedre og sammen tackle livet og dets udfordringer. Tilrettelægger: Zita Hvid
18/2/2020

I denne serie følger vi alle de par, som arbejder sammen både på jobbet og på hjemmefronten. For hvordan er det egentlig at være mand og kone og samtidig drive et berømt badehotel, en masse hoteller eller et gammelt kloster? Hvordan får man hverdagen, familielivet og tid til kærligheden til at gå op?

Serien er produceret af TV 2 Nord i 2017.