¨

Vig Hallen slipper for skader fra branddampe

Foto: Arkivfoto

Vig Hallen var fornylig udsat for en påsat brand. Skaderne var værre end ventet, men nu viser undersøgelser, at dampe fra brande ikke efterlader skader.

De ånder uden tvivl lettet op i Odsherred Kommune, hvor Vig Hallen fornylig var udsat for en påsat brand. Skaderne var værre end ventet, da kommunen fik lov til at inspicere hallen.

Men nu viser nye undersøgelser, at hallen ikke er skadet af dampe fra branden. Der er tale om de såkaldte klorider, som kunne ødelægge installationerne.

Det oplyser byggeudvalgsformand Søren With til Nordvestnyt.

- Vi kan nu koncentrere os om en tidsplan for at udbedre skaderne på loftplader og gulv. Vi arbejder fortsat på at nå det til den planlagte åbningsdag den 30. juni, siger Søren With til avisen.

Skader værre end ventet

Lørdag morgen, den 21. maj, tikkede der en melding om brand i Vig Hallen ind hos Vestsjællands Brandvæsen.

Mandskabet var hurtigt på stedet, hvorefter Midt- og Vestsjællands Politi tog over. De har brugt tiden på at efterforske branden, der ifølge politiet med al sandsynlighed var påsat.

Bagefter fik kommunen lov til at tilse hallen og skaderne efter branden. Og det så værre ud end ventet.

- Vi havde håbet på, at skaderne var begrænset til gangarealet. Men røg- og sodskaderne har bredt sig til birummene. Det handler om cirka 600 kvadratmeter loft, fortalte Staley Petersen, bygningskonsulent i Odsherred Kommune og projektleder for byggeriet i Vig-Hallen til TV ØST.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App