Vig Festival lakker mod enden – men affaldssorteringen fortsætter

Vig Festival lukker og slukker lørdag aften, men det gør affaldssorteringen ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vig Festival lakker mod enden.

Men det gør affaldssorteringen ikke. For selvom festen måske slutter lørdag, så bliver der sorteret på livet løs indtil tirsdag.

vig festival brand
Læs også
Katastrofe ramte Vig Festival - men nu er de klar til 20.000 gæster
vig festival brand
Læs også
Katastrofe ramte Vig Festival - men nu er de klar til 20.000 gæster

Festivalen stod for seks år siden med 50 ton blandet affald, da den var slut. Men nu er man nede på to ton blandet affald, når festivalen er forbi.

- Det er en meget ren festival i forhold til Roskilde, vil jeg sige, lyder det fra Nicholas Amlod, der er frivillig på Vig Festival.

 
  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Klimasnakken har hjulpet

Kirsten Kongslev, der er koordinator for renholdelse på Vig Festival, fortæller, at festivalen som noget nyt har sat piktogrammer op på affaldsspandene, så gæsterne bedre kan finde ud af at sortere affaldet korrekt.

- I forhold til boderne, ved vi, at vi har mindre brandbart og meget mere sorteret affald end sidste år. Det kan vi se i forhold til, hvor mange containere vi har sendt afsted. På campingområdet kan vi først rigtig se det i morgen efter klokken 12. Vi prøver at fortælle dem, at de skal kigge på skiltene og hjælpe os, siger Kirsten Kongslev.

Som noget nyt har festivalen sat piktogrammer op på skraldespandene, så gæster ved, hvor skraldet skal smides. 
Som noget nyt har festivalen sat piktogrammer op på skraldespandene, så gæster ved, hvor skraldet skal smides.  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Og spørger man Kirsten Kongslev så har tidens klimasnak stor indflydelse på, at alle har lyst til at sortere deres affald.

- Der er masser af udfordringer, men jeg tror også det har hjulpet rigtig meget, at vi i samfundet og politisk er begyndt at snakke klima rigtig meget. Det gør jo, at vi alle sammen har sat meget mere fokus på det, siger Kirsten Kongslev.

Gæsterne er tilfredse

Også gæsterne på festivalen synes, det er en god idé, at der nu er piktogrammer på affaldsspandene.

- Jeg synes, det er en god idé. Hvis jeg brugte dem, ville det være nemmere og mere overskueligt, fordi der er billeder på, siger Signe Tjørnum fra Tølløse.

Signe Tjørnum fra Tølløse (tv.) og Cilja Øxenholt fra Holbæk.
Signe Tjørnum fra Tølløse (tv.) og Cilja Øxenholt fra Holbæk. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

- Og hvis man har fået lige en tand for meget, er det meget rart, at der er billeder på, supplerer Cilja Øxenholt fra Holbæk.

Vig Festival 2019
Læs også
Alt udsolgt - nu er Vig Festival skudt i gang
Vig Festival 2019
Læs også
Alt udsolgt - nu er Vig Festival skudt i gang

Mogens Lillholm fra Tølløse og Berit Stiller fra Værløse er også på Vig Festival. Og de gør begge meget ud at affaldssortere.

- Også mens vi er på festival, lyder det fra Mogens Lillholm.

Mogens Lillholm fra Tølløse og Berit Stiller fra Værløse.
Mogens Lillholm fra Tølløse og Berit Stiller fra Værløse. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik