Unge overtager golfbane: - Moms og bogholderi er den store udfordring

Tre unge drenge fra lokalområdet har overtaget minigolfbanen i Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Nykøbing Sjælland er tre unge gutter gået sammen om at overtage en mere end 60 år gammel minigolfbane.

En populær beslutning -  for minigolf er noget, der trækker i sommerhalvåret.

quote Jeg tror aldrig, jeg har prøvet at have så travlt før

Emil Kærholdt Larsen, Nykøbing Sjælland

Sommerferien er lige om hjørnet, men for 21-årige Simon Østergaard og brødrene Emil og Joacim Larsen på henholdsvis 21 og 19 år, er der ikke udsigt til afslapning denne sommer.

- Vi skal også have lavet noget kaffe, inden kunderne kommer.

Rastløshed under corona 

De tre unge mænd er nye forpagtere af Nykøbing Sjællands minigolfbane. De sidste tre uger har de knoklet for at gøre banerne og isboden sommerklar.

- Vi har virkelig, virkelig haft travlt. Altså jeg tror aldrig, jeg har prøvet at have så travlt før, siger Emil Kærholdt Larsen.

- Det er sjovt, men også hårdt. Vi tænkte, at der skulle ske noget nyt. Vi har alle sammen fået lidt rastløshed under corona, siger Simon Østergaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Simon Østergaard og Emil Larsen i gang med at gøre banerne klar på Nykøbing Sjælland Minigolf.
Simon Østergaard og Emil Larsen i gang med at gøre banerne klar på Nykøbing Sjælland Minigolf. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Tre barndomsvenner fra lokalområdet

Både iskiosken og loungeområdet har fået en makeover. Banerne har også fået en kærlig hånd – men heller ikke mere end det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Både iskiosken og loungeområdet har fået en makeover.
Både iskiosken og loungeområdet har fået en makeover. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

quote Udfordringen har først og fremmest været, hvordan man registrerer moms, og hvordan man bogholder

Simon Østergaard, Nykøbing Sjælland

- Banerne er faktisk fra 1957, da banerne åbnede. Vi har slebet, spartlet og malet banerne, men vi har ikke ændret dem, selvom vi fik tilbuddet om det. Der er meget nostalgi omkring dem.

Den ene af drengene går stadig i gymnasiet, imens de to andre holder sabbatår. De har kendt hinanden siden, de var små.

- Vi er alle tre vokset op heroppe og er alle tre lokale drenge. Vi har følt, at vi kunne bidrage med noget nyt til stedet, siger Simon Østergaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gæsterne fra Nykøbing Sjælland er allerede begyndt at besøge minigolfbanerne.
Gæsterne fra Nykøbing Sjælland er allerede begyndt at besøge minigolfbanerne. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Udfordringen har været at få styr på moms

At det er tre unge drenge, der har overtaget golfbanerne, er gæsterne ganske godt tilfredse med:

- Det trængte til en kærlig hånd. Det er blevet rigtig hyggeligt hernede. Det er fedt at se, at de har gjort det så fint, siger Jane Vassing Berggren fra Greve.

quote Det er fedt at se, at de har gjort det så fint

Jane Vassing Berggren, Greve

- Det er da vildt skønt og sindssygt hyggeligt, at der er nogle lokale, unge gutter, der synes, det er dejligt at få gang i det herude, siger Kasper Worm Petersen fra København.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kasper Worm Petersen fra København synes, det er skønt, at det er nogle unge drenge, der har overtaget golbanerne.
Kasper Worm Petersen fra København synes, det er skønt, at det er nogle unge drenge, der har overtaget golbanerne. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Indtil videre går det godt, men de tre barndomsvenner har stadig meget at lære.

- Udfordringen har først og fremmest været, hvordan man registrerer moms, hvordan man bogholder, og hvordan vi får styr på vores regnskaber. Derudover skal vi nu til at ansætte folk, og så skal vi også have skrevet ansættelseskontrakter, siger Simon Østergaard.

Til efteråret vender de tilbage til studierne, og indtil da gælder det bare om at få en god debut på golfbanerne.


Nyhedsoverblik