Ultraviolet våben skal mindske smitterisiko på færger i travl juletrafik

Kraftig UV-bestråling vil dræbe bakterier og vira og gøre en færgetur med Molslinjen mere sikker op mod jul, lyder forhåbningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med under en måned til juleaften tager Molslinjen et nyt våben i brug i kampen mod coronavirus. 

Det er ultraviolet lys fra færgernes aircondition-anlæg, som skal slå potentielle coronapartikler i stykker. 
Tiltaget skal mindske risikoen for, at passagerne tager sygdommen med hjem fra færgerne.

Det bliver især vigtigt i juletiden, hvis antallet af passagerer når op på 160.000, som det gjorde sidste år. 

Aircondition-anlæggene hænger forskellige steder på færgerne. 

quote Det er en forholdsvis kraftig bestråling, som bombarderer den luftstrøm, der er, og derved dræber bakterier og vira.

Nis Pedersen, kaptajn, Molslinjen 

- Det er en forholdsvis kraftig bestråling, som bombarderer den luftstrøm, der er, og derved dræber bakterier og vira. På den måde er det meget effektivt til at forhindre spredning af vira ombord på vores færger, siger kaptajn Nis Pedersen.

Statens Serum Institut bakker op om, at ultraviolet bestråling af luft fra aircondition kan være en fornuftig ting, men siger samtidig, at det ikke kan erstatte de gængse råd.

Holger Schou Rasmussen
Læs også
Borgmestre kritiserer regeringens planer om at sløjfe bredbåndspulje
Holger Schou Rasmussen
Læs også
Borgmestre kritiserer regeringens planer om at sløjfe bredbåndspulje

- At UV-bestråle ventilationen er et godt bidrag, men det vigtigste er stadigvæk, at man holder afstand. Det, kan vi dokumentere, virker, siger fagchef Kurt Fuursted.

For at sikre, at passagerne kan overholde afstandskravene, sejler Molslinjen ikke med fuldt bookede færger. I juledagene vil der sejle en færge i timen fra Sjællands Odde.

- Der er det vigtigt for os, at folk kan føle sig trygge ombord på Molslinjens færger, og at vi med god ro i sindet kan være en stor del af den danske juletrafik, siger Nis Pedersen. 


Nyhedsoverblik