Uddannelser til Fårevejle

Stor glæde i Odsherred Byråd. Efter sommerferien etableres uddannelser i Fårevejle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra august i år kommer der nye studerende til Fårevejle. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Et enigt Odsherred Byråd har vedtaget at udleje og ombygge foreløbig halvdelen af administrationscentret i Fårevejle til etablering af 10. klasse fødevarelinie og grundforløb for ernæringsassistenter til Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

Derudover flytter EUC Nordvestsjælland 10. klasse erhverv fra Asnæs til Fårevejle, og næste år er der udsigt til yderligere faglige uddannelser.

Byrådet har bevilget 1.150.000 kroner til ombygning i Fårevejle samt flytning af mellem 35 og 40 medarbejdere i Center for Natur, Miljø og Trafik, som flytter fra Fårevejle til rådhuset i Højby i foråret.

- Det er en helt fantastisk dag i dag, hvor vi nærmest har præsteret at få vandet til at løbe op ad bjerget. I en tid hvor mange uddannelser er flyttet væk fra området, senest læreruddannelsen fra Holbæk, er udviklingen vendt. Vi har slået hul på bylden og knækket uddannelseskoden, siger borgmester Thomas Adelskov (S).


Nyhedsoverblik