Travle arkæologer

Der er travlhed, og sved på panden på mange af regionens kulturhistoriske museer. De seneste fem år er antallet af indleverede fund næsten tidoblet, og meget af det der findes, er uerstatteligt danefæ.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arne Hedegård Andersen er en travl mand. Som arkæolog på Odsherred Kulturhistoriske Museum i Nykøbing Sj. har han ansvaret for at tage mod de fund der gøres i området, -og det er mange:

-Det vælter ind, siger Arne Hedegård Andersen

Det er amatørarkæologer som Per Lars Christiansen fra Holbæk, der er skyld i travlheden:

-Jeg har nok fundet  omkring 200 stykker danefæ gennem de sidste 10 år, - siger Per Lars Christiansen.

Odsherred Detektorforening, som Per Lars Christiansen  er formand for,  har tredive aktive medlemmer. Det mærkes på Odsherred Kulturmuseum:

-Men det er jo ikke kun os der har travlt, - siger Arkæolog Arne Hedegård Andersen, det har de også på Nationalmuseet.

Definitionen på danefæ er, ifølge Wikepedia:

Danefæ (fra oldnordisk dvs. død mands eller herreløst gods) er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Sådanne genstande tilhører staten og skal afleveres til Nationalmuseet.

Det er Nationalmuseets folk der afgør om et fund er specielt nok til at blive erklæret Danefæ, men de lokale kulturmuseer tager gerne imod effekterne og sørger for kontakt til Nationalmuseet.

Se også Odsherred Detektorforenings hjemmeside:

http://www.ellingelyng.dk/Per%20Lars%20Christiansen.htm


Nyhedsoverblik