To tomme kajakker drevet i land på Sjælland

På to steder ud for fjorden ved Nykøbing Sjælland har man fundet to tomme kajakker. Politiet efterlyser nu ejerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag har politiet fået anmeldelser om to tomme kajakker, der er fundet forskellige steder på fjorden nær Nykøbing Sjælland.

Der er tale om en blå og en rød kajak.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi mener man dog ikke, der er tegn på, at mennesker er i nød ude på havet.

190803_eftersoegning_7.jpg
Læs også
Folk i kajakker, både og til hest leder efter forsvundet kajakroer
190803_eftersoegning_7.jpg
Læs også
Folk i kajakker, både og til hest leder efter forsvundet kajakroer

Derfor efterlyser de kajakkernes ejermænd, fortæller Camilla Schouw Broholm, som er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har ikke nogen aktuelt efterlyste. På den måde kan man sige, at vi ikke har nogen mistanke om, at der er nogen, der er i nød til havs, siger hun og tilføjer:

- Men vi vil gerne gøre opmærksom på, at der er fundet to kajakker. Så hvis der skulle være nogen, der skal efterlyse nogle pårørende, så håber vi, at de vil kontakte os hurtigst muligt.

quote Vi har ikke nogen aktuelt efterlyste. På den måde kan man sige, at vi ikke har nogen mistanke om, at der er nogen, der er i nød til havs

Camilla Schouw Broholm, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

Sejler fandt rød kajak

Mandag formiddag fandt en sejler den ene tomme, røde kajak. Den flød rundt på fjorden to kilometer øst for Nykøbing Sjælland, og meldingen fik politiet klokken 11.03.

Sejleren fik efterfølgende den røde kajak hevet i land.

Senere samme dag fik politiet anmeldelsen om den anden, en blå kajak klokken 20.12. Den var drevet i land på Rishøjvej ved Nakke i nærheden af Nykøbing Sjælland.

Joint Rescue Coordination Center (JRCC) blev efterfølgende underrettet om begge kajakker.  

Politiet beder om hjælp

Der var ikke noget i de to kajakker som for eksempel redningsveste, tøj eller pagajer. Så politiet kan ikke vide, om kajakkerne er drevet ud af sig selv, eller om der har været mennesker i dem.

Danmark rundt i havkajak
Læs også
Lasse ror Danmark rundt i havkajak som den yngste nogensinde
Danmark rundt i havkajak
Læs også
Lasse ror Danmark rundt i havkajak som den yngste nogensinde

Derfor hører politiet meget gerne folk, der kender til de to kajakker.

- Hvis man har dårlig samvittighed over nogle drengestreger og har skubbet nogle kajakker til havs, som kan gøre politiet en smule bekymret for, at nogen er i nød, så må man meget gerne ringe til os, siger Camilla Schouw Broholm.

Hvis man kender til kajakkernes ejere, eller hvorfor de flød rundt uden personer i, så kan man kontakte politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik