Teenagesøn redder familie fra brand

Det kunne være endt helt galt, hvis ikke en dreng var vågnet, da hans families hus stod i flammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En teenagesøn opdagede tidligt fredag morgen en brand i hans families hus nord for Gislinge i nordvestsjælland. 

- Sønnen vågner ved, at han hører nogle lyde af noget, der sprænger. Han vækker sine forældre, som går udenfor og ser, at tilbygningen til deres hus, står i flammer, siger Gert Olsen, som er indsatsleder ved Holbæk Brandvæsen.

Et kvarter mere og huset havde været overtændt

Brandvæsenet modtog alarmen omkring klokken 04.12 – og rykkede omgående til adressen, hvor de sørgede for, at ilden ikke spredte sig til hovedhuset. Ifølge indsatslederen var det et held, at sønnen i første omgang opdagede branden.  

- Jeg vil nødigt tænke på, hvad der kunne være sket, hvis sønnen ikke var vågnet. Var der gået bare et kvarter mere, så havde hele huset været overtændt.

Det antages, at et brændefyr i tilbygningen var skyld i branden. Ingen personer kom til skade.


Nyhedsoverblik