Tasja fik stjålet sin erstatning af familiemedlem efter misbrug – nu glæder hun sig over nyt lovforslag

Tasja Nielsen fik stjålet sine erstatningspenge efter misbrug. Nu kommer justitsministeren med nyt lovforslag, og det glæder Tasja Nielsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes, det er enormt positivt.

Sådan lyder det fra Tasja Nielsen om det lovforslag, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nu har sendt i høring.

Tasja Nielsen fik nemlig 50.000 kroner i erstatning, efter hun i fem år var udsat for seksuelt misbrug. Men pengene blev brugt af et familiemedlem, da erstatningen ikke blev sat ind på en lukket konto. Ifølge lovgivningen er det kun erstatninger på mere end 75.000 kroner, der bliver det.

Men Søren Pape Poulsen har nu sendt et lovforslag i høring, hvor han vil indføre krav om, at godtgørelse for tort, der bliver tilkendt en person under værgemål, skal bestyres af en godkendt bank eller pengeinstitut – uanset beløbet størrelse.

quote Det er enormt positivt, fordi jeg ikke tænker, at jeg er det eneste tilfælde, der har været udsat for, at en forælder har brugt ens penge uberettiget

Tasja Nielsen

Lovforslaget er blevet til på baggrund af Tasja Nielsens sag. Og det glæder hende, at der nu bliver gjort noget.

- Det gør, at man kan undgå, at der kommer situationer, der ligner min, så man sørger for, at den forurettede får den tortgodtgørelse, som man nu engang er blevet tilkendt, siger Tasja Nielsen.

Ikke et enestående tilfælde

Tasja Nielsen synes samtidig, at det er positivt, at der bliver ændret i praksis, da hun sikkert ikke er et enestående tilfælde.

- Det er enormt positivt, fordi jeg ikke tænker, at jeg er det eneste tilfælde, der har været udsat for, at en forælder har brugt ens penge uberettiget. Så det er sindssygt positivt, at det nu er op til en forvaltning at administrere de her penge, som barnet er blevet tilkendt, siger hun.

master_tasja_mod_kommunnen.transfer22.jpg
Læs også
Tasja fik stjålet sin erstatning efter seksuelt misbrug – nu vil minister ændre loven
master_tasja_mod_kommunnen.transfer22.jpg
Læs også
Tasja fik stjålet sin erstatning efter seksuelt misbrug – nu vil minister ændre loven

Om det nye lovforslag siger Søren Pape Poulsen:

- Tasjas historie er dybt ulykkelig, siger han.

- De penge, som hun fik som et lille plaster på såret for en forfærdelig oplevelse, blev uberettiget brugt af hendes nærmeste. Det er grotesk, at nogen skal udsættes for det. Derfor foreslår jeg nu at ændre loven. For det er helt afgørende, at man som offer for eksempelvis seksuelt misbrug ikke udsættes for endnu et svigt.

Det er princippet i det

Socialdemokraten Kaare Dybvad stiftede en indsamling på Facebook, hvor han ville samle penge ind til Tasja Nielsen. De penge, som hun skulle have haft i erstatning. I alt endte Tasja Nielsen med at få overrakt over 70.000 kroner.

Tasja Nielsen
Læs også
Tasja Nielsen fik ikke sin erstatning efter seksuelt misbrug: Lovgivningen skal ændres
Tasja Nielsen
Læs også
Tasja Nielsen fik ikke sin erstatning efter seksuelt misbrug: Lovgivningen skal ændres

- Selv om Kaare Dybvad startede den her indsamling, og jeg har fået nogle penge, så er det stadig princippet i, at de penge, som jeg var blevet tilkendt, at de var gået til mig. Det havde betydet, at jeg havde fået de rigtige penge, hvis man kan være så fræk at sige det, siger Tasja Nielsen.

- Så det ville have været godt, men det er rigtig fint, at det er blevet gjort nu.


Nyhedsoverblik