Studerende laver kampagne mod sprøjtegift i haver - skal forhindre pesticider i at ende i drikkevandet

I en ny kampagnefilm kan du møde Odsherreds svar på Søren Ryge. Han informerer om, hvordan man kan undgå brugen af pesticider.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Odsherred Vandforsyning vil have borgerne til at droppe brugen af sprøjtegift i deres haver. Og nu får de hjælp til at sprede budskabet.

Fire studerende fra Syddansk Universitet skal nu være med til at lave en kampagnefilm for selskabet.

- Ønsket for den her kampagne er selvfølgelig, at alle borgere i Odsherred Kommune virkelig forstår det her med at brugen af pesticider er megafarligt, siger Mie Marie Bønneland.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Mie Marie Bønneland, der studerer på Syddansk Universitet i Slalgese har været med til at udvikle den nye kampagne for Odsherred Forsyning.
Mie Marie Bønneland, der studerer på Syddansk Universitet i Slalgese har været med til at udvikle den nye kampagne for Odsherred Forsyning. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Odsherreds svar på Søren Ryge

Men det kan lade sig gøre at passe en have uden pesticider. Det fortæller naturvejleder Jørgen Stoltz, som de studerende bruger i kampagnefilmen.

- Vi valgte ham, fordi vi ser ham lidt som Odsherreds svar på Søren Ryge, siger Mie Marie Bønneland.

quote Det er kæmpestort at få lov til at prøve og føre det ud i praksis i stedet for bare at have skrevet det ned på et papir

Mie Marie Bønneland, studerende fra Syddansk Universitet i Slagelse

Kvinderne er studerende på Syddansk Universitet i Slagelse. I marts fik de og otte andre studiegrupper til opgave at designe en kampagne mod pesticider for Odsherred Vandforsyning.

Pigernes forslag var så god, at forsyningsselskabet nu har ansat dem, så de kan følge deres kampagne helt til dørs.

- Det er megafedt. Det er kæmpestort at få lov til at prøve og føre det ud i praksis i stedet for bare at have skrevet det ned på et papir. Det er kæmpestort og fedt at få med videre, siger Mie Marie Bønneland.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Vil du lade børnebørnene drikke vand med gift?

I slutningen af 2019 fandt Odsherred Vandforsyning spor af pesticider i en drikkevandsboring. Det er ikke giftigt i dag, men det kan blive et problem på sigt.

drikkevand.jpg
Læs også
Ulovlige sprøjtemidler er fundet i grundvandet
drikkevand.jpg
Læs også
Ulovlige sprøjtemidler er fundet i grundvandet

- Hvis vi bliver ved med at hælde gift ud på jorden, så vil det altså nå vores grundvandsmagasiner, og så skal vi altså til at rense vores vand, inden vi kan drikke det, og det plejer vi ikke at gøre i Danmark, så det vil vi da være rigtig kede af, siger direktør Fanny Villadsen fra Odsherred Vandforsyning.

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Der er så mange andre muligheder for at passe og pleje sin have end brugen af pesticider, mener Fanny Villadsen, der er med til at lave kampagnen.
- Der er så mange andre muligheder for at passe og pleje sin have end brugen af pesticider, mener Fanny Villadsen, der er med til at lave kampagnen. Foto: TV2 ØST

Resterne af sprøjtegift i drikkevandet kunne spores tilbage til private haver, og derfor var det også nærliggende netop at hive fat i haveejerne og få dem til at droppe sprøjtegiften.

- Der er så mange andre muligheder og i bund og grund skal man være klar til at lade sine børnebørn drikke det gift, man bruger i haven, om nogle år, siger Fanny Villadsen.

quote I bund og grund skal man være klar til at lade sine børnebørn drikke det gift, man bruger i haven, om nogle år

Fanny Villadsen, studerende fra Syddansk Universitet i Slagelse

Håber at folk tager budskabet til sig

Ud over to videoer består kampagnen også af en plakat og et postkort, alt sammen med en klar forhåbning.

- Vi vil alle sammen gerne tappe vand fra hanen, så vi håber virkelig at folk tager det til sig og begynder at bruge hænderne lidt ude i haven i stedet for bare at bruge pesticider, siger Mie Marie Bønneland.

I næste måned kan du se resultatet af de studerendes arbejde på Odsherred Vandforsyning sociale medier.

Gode råd til at undgå pesticider:

  • Plant bunddækkeplanter
  • Læg kanel ud for at undgå myrer 
  • Fjern ukrudt med håndkraft
  • Brug kost, vand go sand til at feje alger væk fra fliser
  • Læg et bræt et fugtigt og mørkt sted i haven - det tiltrækker snegle og gør dem nemme at fjerne
  • Fjern mos med rive
  • Læg ukrudsdug under fliser og grus
  • Træk så meget rod med op som muligt, når du fjerne mælkebøtter
  • Hiv ukrudt op, når jorden er våd
  • Brug hakkejern
  • Nyd biodiversiteten


Kilde: Syddansk Universitet/Odsherred Forsyning


Nyhedsoverblik