Solgte hash og amfetamin - to personer skal i fængsel

Sammenlagt et år og otte måneders fængsel til en kvinde og en mand, der solgte hash og amfetamin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 38-årig kvinde og en 41-årig mand er blevet idømt fængselsstraf for at sælge narko i Odsherred Kommune. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Kvinden har fået et års fængsel, hvoraf de seks af månederne betinget, for videresalg af 126 gram amfetamin og 633 gram hash. Manden blev idømt otte måneders fængsel for videresalg af 50 gram amfetamin. Han var ved anholdelsen prøveløsladt for salg af netop narkotika. 

amfetamin.jpg
Læs også
Mand fra Næstved idømt otte års fængsel i stor sjællandsk narkosag
amfetamin.jpg
Læs også
Mand fra Næstved idømt otte års fængsel i stor sjællandsk narkosag

Dommen faldt den 2. oktober. Begge de dømte modtog dommen, oplyser politiet. 

Fandt hvidt pulver

Parret blev anholdt tilbage i april, hvor politiet troppede op på mandens adresse i landsbyen Nørre-Asmindrup. Her fandt politiet noget hvidt pulver. 

- Vi har vores blik rettet stift mod narkohandlere og -købere i hele politikredsen, og så snart vi får muligheden for at slå ned på den utryghedsskabende kriminalitet, som narkohandel er, vil vi gøre det, siger politikommissær Kim Lech hos Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik