Året er 1808, og kalenderen skriver den 22. marts.
Mørket er for længst faldet på, men inde på stranden ved Sjællands Odde står en samling "odboere", som man kalder de lokale. De kan høre kanontorden og skimte ildglimt i det fjerne.
Det har været meget blodigt
300 meter ud for kysten ligger seks krigsskibe i nærkamp. Fem af dem er britiske, og de har omringet det dansk-norske linjeskib Prins Christian Frederik.
Da klokken runder 22.30 har søslaget stået på i mere end tre timer, og både ”Prinsen” og besætningen ombord er i så svær forfatning, at nederlaget synes uundgåeligt.
Den danske Kaptajn Jessen nægter dog at overlade skibet til briterne og vælger i stedet at sejle det på grund ud for Odden Havn. Her vælger han at "stryge flaget" - altså at overgive sig.
- På det her tidspunkt er en tredjedel sårede eller døde ombord på skibet, så det har været meget blodigt, fortæller Thomas Lund Johansen, museumsinspektør og lokalkoordinator på Odsherreds Museum.
Thomas Lund Johansen folder historien om Søslaget ved Sjællands Odde ud i ”Vores vilde fortællinger”, som du kan lytte til på Spotify, Apple Podcasts, eller hvor du ellers hører podcasts.
I programmet zoomer vært Maria Bernhard sammen med en gæst ind på beretninger fra TV2 ØSTs region, der har sat aftryk på vores fælles historie.
Og det har Søslaget ved Sjællands Odde i den grad gjort. Det cementeres, hvis man går en tur i Søheltekvarteret i Havnebyen på Sjællands Odde, hvor man blandt andet støder på vejnavne som Jessensvej og Prins Christianssvej.
Flere af de 69 danske og norske mænd, der faldt under slaget ved Sjællands Odde, ligger også begravet på Odden Kirkegård.
Enden på det dansk-norske rige
Grunden til, at Slaget ved Sjællands Odde i 1808 har så stor historisk betydning er, at det var et af de sidste store søslag, hvor danskere og nordmænd kæmpede under fælles flag.
Frem til begyndelsen af 1800-tallet havde den dansk-norske flåde status som verdens tredjestørste handelsflåde, men den blev tilintetgjort i løbet af englandskrigene fra 1801-1814.
Kort fortalt gik det galt, fordi den dansk-norske handelsflåde var en torn i øjet på briterne.
- Vi (Danmark-Norge, red.) begyndte at presse citronen. Vi handlede mere og mere med Englands fjender, og vi sagde, at England skulle blande sig uden om, fortæller Thomas Lund Johansen.
Selvom Danmark-Norge forholdt sig neutralt i konflikten mellem stormagterne i Europa, fortsatte Danmark-Norge blandt andet sin handel med Frankrig, der var Storbritanniens største fjende.
Ved et bombardement i 1807 tvang Storbritannien derfor Danmark-Norge til at udlevere stort set hele sin flåde, og derfra var der kun linjeskibet Prins Christian Frederik tilbage på dansk-norsk hånd. Da Danmark-Norge året efter også mistede dette skib, blev det altså det sidste søm i ligkisten.
- Nu havde vi ikke flere skud i bøssen. Og konsekvensen blev i sidste ende, at det gamle dansk-norske kongerige, som havde været sammen siden 1300-tallet, brød sammen, siger Thomas Lund Johansen.
Fik skudt toppen af hovedet af
Trods nederlagene i Englandskrigene opnåede flere danskere fra søslagene heltestatus både i deres samtid og i eftertiden.
Det gælder blandt andet søhelten Peter Willemoes.
- Jeg plejer at kalde ham Danmarks første popstjerne. Han var så sindssygt kendt i sin samtid, siger Thomas Lund Johansen.
Peter Willemoes opnåede stor berømmelse, fordi han som kun 17-årig fik kommandoen over et flådebatteri ved Slaget på Reden i 1801.
- Man var nødt til at tage noget positivt fra denne her kamp. Man havde brug for noget heltedyrkelse, og det blev Willemoes, forklarer Thomas Lund Johansen.
Begejstringen for Peter Willemoes var enorm – mændene ville have hans frisure, kvinderne tilbad ham, og han blev betalt for at komme som hædersgæst til de mest fornemme fester.
Han sagde: ”Jeg har ondt i hovedet”, og så faldt han om
Det hele sluttede dog brat i 1808. Willemoes var nemlig premierløjtnant på Prins Christian Frederik under Søslaget ved Sjællands Odde, og han var én af de 69 personer, der mistede livet under slaget. Det skete, da han blev ramt af en kanonkugle, så toppen af hans hoved røg af.
- Beretningerne derfra siger, at han sagde: ”Jeg har ondt i hovedet”, og så faldt han om, fortæller Thomas Lund Johansen.
Willemoes og vraget
Peter Willemoes er en af de helteskikkelser fra Englandskrigene, som huskes allerbedst i eftertiden.
Det skyldes blandt andet, at den jævnaldrende N. F. S. Grundtvig har skrevet adskillelige digte om Willemoes og hans bedrifter.
Derfor er Peter Willemoes også blevet en central figur i særudstillingen ”Willemoes og Vraget”, der kan ses frem til efteråret på Odsherred Museum.
Den anden hovedperson i udstillingen er selve skibsvraget. Vraget i sig selv fortæller nemlig også en historie om Sjællands Odde og odboerne, der har brugt skibet som eksternt lager af egetømmer og jern, inden vraget blev fredet.
Hør hele historien om Slaget ved Sjællands Odde i Apple Podcasts, på Spotify eller hvor du ellers lytter til podcasts.