Sneplove i aktion

Hele dagen har sneplovene været igang. Mellem Slagelse og Kalundborg har chauffør John Christensen kørt og ryddet siden klokken seks søndag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Sneplove sikrer ambulancer på de små veje. Politiet har søndag  frarådet unødvendig udkørsel i det nordvestlige Sjælland.

Odsherred og området omkring Kalundborg blev hårdt ramt af søndagens kraftige snevejr. Der er faldet mellem 10 og 20 centimeter sne i det nordvestlige Sjælland, og nogle steder skabte snefygning yderligere problemer.

Midt- og Vestsjællands Politi har anmodet Beredskabsstyrelsen om tre sneplove for at sikre, at ambulancer kan komme frem, oplyser vagtchef Søren Danielsen, Midt- og Vestsjællands Politi.
- Bivejene i Nordvestsjælland er svært fremkommelige, så vi har været nødt til at sikre os, at ambulancer kan komme frem, siger Søren Danielsen.

 Sneplovene er blevet posteret i Nykøbing Sjælland, Roskilde og Snertinge.

 


Nyhedsoverblik