Nyhedsoverblik

Skandaleramt selskab melder ud

I marts måtte flere af Odsherred Forsynings fjernvarmeprojekter sættes på pause på grund af ''alvorlige" fejlberegninger i flere fjernvarmeprojekter.

Fejlene førte til en politianmeldelse af selskabets økonomidirektør og en advokatundersøgelse.

Sagen skabte usikkerhed om, hvorvidt de økonomiske udfordringer ville få konsekvenser for resten af koncernen.

Nu vurderer forvaltningen, at de økonomiske konsekvenser i Odsherred Varme A/S ikke står i vejen for den videre drift af de resterende selskaber i koncernen.

Det oplyser Odsherred Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Odsherred Vand A/S og Odsherred Spildevand A/S samt tømningsselskabet Odsherred Tømning A/S for nu vurderes at være uden risiko og kan fortsætte driften upåvirket.  

Odsherred Forsyning står blandt andet bag en række projekter, som skulle forsyne 2.500 husstande med fjernvarme.

Odsherred Kommune skriver yderligere, at forventer, at de kommende uger vil skabe klarhed omkring fremtiden.