Sjællands Oddes nye færge måtte vride sig gennem Panama-kanalen

Forleden måtte katamaran-færgen klemme sig gennem Panama-kanalen. Færgen skal fra 1. juni sejle mellem Aarhus og Sjællands Odde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En af verdens hurtigste katamaran-færger måtte forleden helt ned i fart. 

Molslinjens Express 3, som skal sejle mellem Aarhus og Sjællands Odde, skulle nemlig bugseres igennem Panama-kanalen - genvejen mellem Stillehavet og Atlanterhavet. 

Og der var altså ikke meget plads til superfærgen.

Den 109 meter lange og 30 meter brede færge lagde for land den 20. april fra Tasmanien, og nu er den altså halvvejs på sin rute til Aarhus. 

Når færgen den 1. juni gerne skulle sejle mellem Aarhus Sjællands Odde bliver der plads til 1.000 passagerer på det 2.000 kvadratmeter store dæk. 

Nu er kursen altså sat direkte mod Aarhus. Og når Express 3 kommer til Aarhus har færgen været ude på en 25.000 sømil lang rejse. 

Det svarer til at sejle 347 gange mellem Aarhus og Sjællands Odde.


Nyhedsoverblik