Sigtet i drabssag går med til at blive i fængslet

Den 19-årige mand, der er sigtet for at dræbe en socialpædagog på bostedet Ørbækskilde, accepterer at være varetægtsfængslet i endnu en måned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sigtede 19-årige mand, der er varetægtsfængslet for at have foretaget et drab på bostedet Ørbækskilde i Odsherred, accepterer frivilligt at blive varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Det oplyser hans forsvarsadvokat Erbil Kaya til TV2 ØST.

Dermed undgår den sigtede endnu et grundlovsforhør, hvor varetægtsfængslingen skulle behandles. Den hidtidige varetægtsfængsling udløb tirsdag.

Læs også
Yamma blev dræbt af knivstik på sit arbejde - drabssigtet får forlænget sin varetægtsfængsling
Læs også
Yamma blev dræbt af knivstik på sit arbejde - drabssigtet får forlænget sin varetægtsfængsling

Den sigtede var beboer på bostedet, og er sigtet for at have begået drabet den 30. december, hvor den 29-årige socialpædagog Yamma Ahamadzai blev knivdræbt nær det privatejede bosted.

Selvom ambulancepersonale og læger kæmpede for at redde hans liv, så blev han efterfølgende erklæret død på Holbæk Sygehus.

Sohrab Ahamadzai er bror til den 29-årig mandlige medarbejder, der blev knivdræbt foran et bosted i Fårevejle den 30. december. Han fortæller, at familien nu er fuldstændig i chok.

Politiske reaktioner

Den 19-årige er sigtet efter straffelovens paragraf 237 for drab. Han nægter sig dog skyldig i drab.

Drabet ved Fårevejle udløste skarp kritik fra både den dræbtes familie og fra politisk hold, hvor flere har ønsket større sikkerhed for de ansatte i psykiatrien og på bosteder som Ørbækskilde.

Læs også
Redegørelse: Det skete der, da 29-årig socialpædagog mistede livet på bosted
Læs også
Redegørelse: Det skete der, da 29-årig socialpædagog mistede livet på bosted

Blandt andet kommenterede statsminister Mette Frederiksen (S) sagen, og sagde at vi i Danmark skal være bedre til at tage os af de ansatte i psykiatrien.

Siden 2012 har seks personer ansat i psykiatrien mistet livet som følge af overfald.


Nyhedsoverblik