Særlig spurvefugl var ved at forsvinde i Danmark - men så fik de en god idé i Rørvig

På Slettemose ved Rørvig har naturgenopretning omdannet landbrugsmarker til et yndet yngleområde for den lille spurvefugl rødrygget tornskade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med sit orange bryst, røde bagfjer og bandit-maske omkring øjnene er den rødryggede tornskade et spektakulært bekendtskab i den danske natur.

quote Vi er meget begejstrede

Jens Peter Simonsen, skovrider ved Naturstyrelsen

Men efter antallet af ynglede fugle på landsplan har været nedadgående, er den lille spurvefugl for alvor vendt tilbage som ynglefugl på Slettemose mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland. 

Det oplyser Naturstyrelsen.

Her er bestanden gået fra et enkelt tornskadepar i 2006 til cirka 10 par i dag med stor ynglesucces. Det viser en samlet opgørelse fra Rørvig Fuglestation, der har observeret den rødryggede tornskade igennem en lang årrække.

Slettemose mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland.
Slettemose mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland. Foto: Knud-Erik Strange

- Vi er meget begejstrede for det store arbejde, man har lavet i Rørvig Fuglestation. Især fordi det løbende viser, at vores forvaltning virker. 

- Rødrygget tornskade foretrækker en buffet af store insekter, krybdyr og padder og er derfor en rigtig god indikator for, om naturkvaliteten er høj i et konkret område, siger skovrider Jens Peter Simonsen.

Biller på menuen

Den nye opgørelse viser, at den rødryggede tornskade får mange unger på vingerne i Slettemose.

Det skyldes, at der blandt andet er en stor varieret bestand af de større biller, som udgør et vigtigt fødegrundlag i yngleperioden. Der er blandt mange forskellige insekter, registreret 131 billearter i området, hvoraf de 26 er såkaldte løbe- og møgbiller, som alle er knyttet til tørre græssede overdrev.

Rødryggede tornskadeunger.
Rødryggede tornskadeunger. Foto: John Rieland

Naturstyrelsen overtog Slettemose i 1995, der dengang var drænede dyrkede marker. 

Siden er der genoprettet et åbent landskab med mange større og mindre vandflader og fugtige engpartier, som har givet et perfekt levested for tornskaden.

Her bor den rødrygget tornskade

Et stort gammelt levende hegn gennem området har ligget urørt i over 40 år. Slåen og andre buske har bredt sig langs begge sider af hegnet, og det meste af området er blevet indhegnet og har siden været afgræsset kontinuerligt med heste og kvæg.

Heste og kvæg giver lys og luft

Græsningen har været det vigtigste element i genskabelsen af en lang række naturlige græsser og urter, der har fået lys og luft. 

Blandt større tiltag er der blevet fældet en granskov, gamle drænrør er fjernet, og der er lavet en ny mere slynget åben grøft, der munder ud i Isefjorden.

Luftfotos af Slettemose 1995 og 2014 med ændringerne fra landbrugsområde til overdrev.
Luftfotos af Slettemose 1995 og 2014 med ændringerne fra landbrugsområde til overdrev. Foto: Kilde: Geodatastyrelsen.

- Allerede kort tid efter, at vi sløjfede dræn og åbnede grøften, oplevede vi, at der kom et meget rigt fugleliv til det nye område. Siden da har Slettemose udviklet sig til en naturperle, som også er meget velbesøgt. 

- Det giver naturligvis motivation og inspiration til at fortsætte den drift, der er i området, og bruge erfaringerne herfra til andre af vores overdrevsarealer, siger skovrider Jens Peter Simonsen.