Rev elkontakter ud og knækkede flagstang

Der blev begået en del hærværk, da en person forleden begik indbrud i et hus i Nykøbing Sjælland. Blandt andet blev samtlige elkontakter revet ud af væggene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev godt nok ikke stjålet noget, da en person forleden brød ind i et hus på Klokkelyngvej i Nykøbing Sjælland, men der blev ødelagt adskillige ting.

Gerningsmanden brød ind i huset mellem mandag middag og onsdag eftermiddag ved at knuse en rude. Det fik alarmen til at gå i gang, men vedkommende nåede alligevel at ødelægge en hel del, før turen gik ud af huset igen.

Knækkede flagstangen

En el-kasse blev brudt op, en el-måler, en varmepumpe og en el-tavle blev ødelagt, og så valgte gerningsmanden at rive samtlige kontakter i huset ud, ligesom en el-fordelingskasse udenfor blev ødelagt.

Det var ikke det eneste, der fik en tur udenfor. Også flagstangen gik dte ud over. Den blev ødelagt ved cementfoden og knækket midt over.