Resten af landet skal lære af Odsherred, når det gælder lokale fødevarer og gourmetmad

Der er afsat 16,5 millioner kroner til projekter, der skal koble lokale råvarer og gourmetmad tættere sammen som på Dragsholm Slot.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er meget at lære af Odsherred, når det handler om at promovere lokalt fremstillede fødevarer i sammenhæng med gourmetmad.

Derfor var miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), forbi Dragsholm Slot for at spise frokost.

- Vi er i et område i Danmark, hvor lokale råvarer altid har fyldt noget, men hvor man ikke har dyrket det på samme måde kulinarisk, gastronomisk og lokalt, som man virkelig er begyndt på nu. Det har jo også kastet en michelinstjerne af sig, og det er noget, der bør være inspiration for alle i Danmark, siger Jakob Ellemann-Jensen (V).

Artiklen fortsætter under videoen.

 

16,5 millioner kroner afsat

Med til bords var også formanden for Nordisk Center for Lokale Fødevarer. Centret er startet af Odsherred Kommune og har haft succes med at fremme samarbejdet mellem michelinrestauranten på Dragsholm Slot og lokale fødevareproducenter. En samarbejdsform som ministeren gerne ser udbredt andre steder i landet, og derfor er der på dette års finanslov afsat 16,5 millioner kroner til fremme lignende projekter.

- Vi skal være stolte af vores råvarer. Vi skal være stolte af vores gastronomiske fyrtårne, fordi begge dele er noget af det, Danmark er berømt for i hele verden. Vi har en førerposition i gastronomien. Vi er de bedste i verden til at lave mad, siger ministeren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dragsholm Slots kombination af lokale råvarer og gourmetmad skal udbredes til resten af landet.
Dragsholm Slots kombination af lokale råvarer og gourmetmad skal udbredes til resten af landet. Foto: TV2 ØST

Rykker tættere på

Nordisk Center for Lokale Fødevarer har hidtil haft til huse i lokaler ved Odsherred Kommunes rådhus, men i stedet skal de have kontorer rundt om i kommunen og tættere på producenterne samt på Dragsholm Slot.

- Der er noget ved at tage ud fysisk og være ved de virksomheder, som har brug for hjælpen, og samtidig har vi også gjort meget ud af at koble gastronomien og landmanden fysisk sammen. Lad dem lege sammen og lad dem få en platform, de kan lave noget fælles på, siger Jesper Zeihlund, der er daglig leder hos Nordisk Center for Lokale Fødevarer.


Nyhedsoverblik