Rejsekort får dumpekarakter

Skolerne er kort fortalt trætte af det nye rejsekort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man blot er én person og skal ud på en enkelt rejse, kan man måske klare sig med det nye, personlige rejsekort, menhvis 60 skoleelever skal på tur, bliver det straks sværere at regne ud. På Vallekilde-Hørve Skole har man så godt som opgivet at bruge kortet, når eleverne skal på udflugt.

- Jeg brugt tre dage på at finde ud af, hvordan vi skal få en billet. Det er utroligt, at man ikke bare kan gå ned på stationen og købe den, lyder det fra naturfagslærer Morten Rasmussen, som efter planen skal på tur med 60 elever fra skolen på tirsdag.

Institutioner i Ringsted og Sorø har tidligere fortalt til Dagbladet, hvordan det har været umuligt at finde en løsning, så børn og voksne kan komme ud og se med det nye rejsekort. Også for skolelederen i Hørve blev det også en længere rejse rundt i både Movia og Rejsekort, før hun fik en særordning, så børnene kan komme ud på tur.

- Jeg har brugt 1,5 time her til formiddag, og samlet har vi brugt oceaner af tid. Plus den tid Movias og Rejsekorts ansatte har brugt, fordi de ikke vidste, hvordan de skulle hjælpe os, fortæller Marianne Faartoft, som er skoleleder på Vallekilde-Hørve Skole.

Hos Movia forstår de dog ikke forvirringen hos institutionerne.

- Vi har rent faktisk et institutionskort. Men vi har måske været for dårlige til at informere om det, erkender centerchefen for kunder, operatør og marked hos Movia.

På Vallekilde-Hørve skole stopper turen her. De er stået af på rejsekortet, som får dumpekarakteren.

- Næste gang vælger vi en tur, hvor vi kan cykle eller gå, fastslår skolelederen.

[video:videonode:104740]


Nyhedsoverblik