Psykiatrisk patient fik forkert medicin på Sikringen

27-årige Abdulle Ahmed, der har været spændt fast til sin seng næsten hver dag i syv år, fik en helt ny type medicin mod sine sindslidelser. Den virkede bare ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ledende overlæge på Sikringen, Benedikte Volfing, fortæller i dag til Politiken, at Abdulle Ahmed og flere andre patienter fik en ny type medicin ved navn Abilify. Grunden var, at den gamle medicin tilsyneladende ikke havde nogen virkning. Men Abilify havde desværre heller ikke den ønskede effekt på Abdulle Ahmed. Ifølge Politiken viste det sig nemlig, at den nye medicin gjorde Abdulle Ahmed mere agressiv.

- Vi har pligt til at prøve at hjælpe de patienter vi har. Og når der kommer ny medicin skal vi prøve, om det kan have en positiv virkning, forklarer Benedikte Volfing, der ikke vil udtale sig om den konkrete sag med Abdulle Ahmed.

Ifølge Benedikte Volfing har det vist sig, at Abilify har ringe virkning på folk af afrikansk oprindelse som Abdulle Ahmed netop har.


Nyhedsoverblik