Politiet søger togpassagerer efter brand i Højbyhallen

Politiet vil mægtig gerne tale med passagerer, der tog toget fra Højby Station tidligt tirsdag morgen den 10. december – umiddelbart før branden brød ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterlyser nu en række personer, der kan have forbindelse til den påsatte brand i Højbyhallen.

Interessen samler sig lige nu især om 3 unge mennesker, omkring 15 år og iklædt mørkt tøj, der tog toget fra Højby tidligt tirsdag morgen den 10. december – umiddelbart før branden brød ud.

Derfor vil politiet meget gerne tale med de passagerer, der tog toget mod Holbæk med adgang kl. 0509.

Kort forinden er de 3 unge mennesker nemlig set på stationen.

Blev kørt mod station

Også personer set før det første forsøg på at sætte ild på hallen lørdag den 7. december efterlyses nu.

Det drejer sig om 2 personer, der er set løbe fra Højby Hallen via p-pladsen til Stårupvej. Her blev de samlet op af en lille hvid personbil – efter alt at dømme en Suzuki Swift, der forsvandt i retning mod Højby Station.

Har du oplysninger i sagen – eller har du været på perronen i det nævnte tidsrum, så vil politiet mægtig gerne tale med dig.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik