Politiet rykkede ud til brand og husspektakler - efterlyser nu mand

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag eftermiddag og aften var politiet massivt til stede ved en bolig ved Højen i Vig.

Omkring klokken 14.51 blev Midt- og Vestsjællands Politi tilkaldt til en mindre brand i boligen. Ifølge vagtchefen var der tale om et værelse, som brændte.

Søndag formiddag bekræfter vagtchefen over for TV2 ØST, at politiet har været tilkaldt flere gange til adressen på grund af konflikter mellem beboerne i huset.

Sonny Bonde oplyser til sn.dk, at lørdagens episoden drejer sig om husspetakler mellem en kvinde og en mand begge i 50'erne. Kvinden er blevet udsat for vold og er blevet kørt til sygehuset for at blive undersøgt.

quote Vi mangler at få fat i den mandlige part, og vi håber, at vi kan finde ham i området

Sonny Bonde, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi

Hvor slemt hun er kommet til skade og hvilken form for vold kan vagtchefen ikke oplyse nærmere om endnu. Hun skal også afhøres senere.

- Vi mangler at få fat i den mandlige part, og vi håber, at vi kan finde ham i området, sagde vagtchefen lørdag aften.

Politiet er nu i færd med at efterforske, om branden er påsat.

Efterlyser mand i midt halvtredserne

Søndag middag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter, at de nu søger en mand i midt halvtredserne i forbindelse med den brand og de husspektakler, der fandt sted lørdag.

Manden kørte fra stedet og kan nu befinde sig i Odsherred-området.

- I forbindelse med mindre brand/husspektakler i Vig i går søger vi føreren, en mand midt i halvtredserne, af en ældre hvid/creme Ford Fiesta reg.nr. ZC24008, der kørte fra stedet og hvor pågældende kan have brug for hjælp. Kan befinde sig i Odsherred-området, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.



Nyhedsoverblik