Politiet på jagt efter tyvekoster i stor aktion i Odsherred: 42-årig mand fængslet

Midt- og Vestsjællands Politi ransagede en række adresser i Odsherred Kommune efter en målrettet efterforskning mod indbrud, hæleri og besiddelse af narkotika.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte onsdag formiddag en række ransagninger på flere adresser i Odsherred Kommune.

Det skete efter en forudgående og målrettet efterforskning mod indbrud, tyveri, hæleri og besiddelse af narkotika. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ved ransagningerne fandt politiet effekter som håndværktøj, haveredskaber, knallerter, cykler samt et par designermøbler. Politiet fandt desuden et jagtgevær, der stammer fra et indbrud i et sommerhus i Odsherred.

42-årige varetægtsfængslet i tre uger

Hos en 42-årig mand fra Nørre-Asmindrup fandt politiet cirka 425 gram amfetamin, som politiet mistænker ham for at have besiddet med henblik på videresalg. 

Læs også
Mand med skarpladt pistol anholdt i stor politiaktion
Læs også
Mand med skarpladt pistol anholdt i stor politiaktion

Manden blev anholdt og klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191. Anklagemyndigheden begærede grundlovsforhøret behandlet for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, og den 42-årige blev varetægtsfængslet foreløbigt i tre uger.

Nu har politiet et omfattende registrerings- og efterforskningsarbejde med hensyn til de beslaglagte effekter, der ifølge politiet er tyvekoster.

Politiet havde forud for ransagningerne indhentede retskendelser.


Nyhedsoverblik