Politiet mistænker påvirkede unge for indbrudsbølge

Politiet i Nykøbing Sjælland har mistanke om, at unge mellem 16 og 20 år står bag en række indbrud i sommerhuse gennem de seneste tre måneder. .

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er formentligt en gruppe unge mennesker, der står bag en række indbrud i sommerhuse i Odsherred.

Det mener i hvert fald politiet, der nu beder de lokale om hjælpe til at fange gerningsmændene.

Påvirkede unge mellem 16 og 20 år

De seneste tre måneder har området været ramt af en række indbrud i sommerhuse, og det vil politikommisær Søren Højsgaard have sat en stopper for.

- Vi er ret sikre på, at der er mere end en gerninsgmænd, og at det er unge mennesker mellem 16 og 20 år. Der har i nogle af tilfælden været lavet en del hærværk, hvor man har knust billeder, fjernsyn, flasker og ting og sager, hvilket jeg vil betegne som fuldstændig meningsløst flasker, og derfor tror vi også, at det er unge mennesker, som måske også er påvirket, der står bag, lyder det fra politikommissær Søren Højsgaard fra Nærpolitiet i Nykøbing Sjælland.

Hjælp fra lokale øjne og ører

Han har ikke noget præcist tal på, hvor mange indbrud der er blevet begået de seneste måneder, men kan kan se en klar stigning i antallet og håber, at de lokale vil hjælpe med at holde øje med gerningsmændene.

- Forleden var der en kvinde, der havde set en bil, og hvor hun undrede sig lidt over, at den holdt, hvor den gjorde. Hun valgte ikke at give politiet besked, men det er sådan nogle informationer, vi gerne vil have, siger politikommissæren.

Vin, sprut og fjernsyn 

Det er hovedsageligt hårde hvidevarer, øl, vin og spiritus og elektroniske genstande som blandt andet fladskærmsfjernsyn, der er blevet stjålet fra sommerhusene. Gerningsmændene har typisk skaffet sig adgang ved hjælp af et koben eller ved at knuse en rude.

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der har oplysninger om gerningsmændene, deres opholdssteder og køretøj, og Søren Højsgaard kan træffes på telefon 25 10 76 29.

 


Nyhedsoverblik