Politiet undersøger sommerhus ved Nykøbing Sjælland i mulig drabssag

Et sommerhus ved Nykøbing Sjælland er blevet undersøgt af politiets teknikere onsdag. Vidner søges i sagen. Særligt to biler har politiets interesse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden slutningen af oktober har Nordsjællands Politi efterlyst den 43-årige Maria From Jakobsen fra Frederikssund. Mandag kom det så frem, at politiet mener, kvinden er dræbt. Det skete efter, at politiet dagen forinden havde spærret kvindens bopæl i Frederikssund af. En 44-årig mand er blevet varetægtsfængslet i sagen.

quote Hvis en familie ejer et sommerhus, flere huse, en lejlighed eller lignende, så arbejder vi ud fra det

Lau Lauritzen, vicepolitiinspektør, Nordsjællands Politi

Som TV2 ØST kunne fortælle tidligere i dag, søger politiet vidner til to biler, som blandt andet kan være set ved sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland.

Politiet har imidlertid også onsdagen igennem haft sine teknikere til at undersøge sommerhuset som et led i efterforskningen.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en meddelelse. Billeder fra sommerhusområdet viser, at politiet har spærret et sort sommerhus af.

- Vi skal finde ud af, hvor hun er, og i den forbindelse mener vi, det vil være nærliggende at undersøge sommerhuset, siger vicepolitiinspektør Lau Lauritzen, til Ritzau

- Hvis en familie ejer et sommerhus, flere huse, en lejlighed eller lignende, så arbejder vi ud fra det.

Søger vidner på Sjælland

I løbet af onsdagen har politiet fået en række tip, og flere af dem er ved at blive undersøgt. Det er dog fortsat interesseret i at høre fra folk, der måtte have informationer i sagen.

Et sommerhus ved Nykøbing Sjælland er blevet undersøgt af politiets teknikere onsdag.
Et sommerhus ved Nykøbing Sjælland er blevet undersøgt af politiets teknikere onsdag. Foto: Michael Johannessen

- Vi vil meget gerne høre fra borgere, som i perioden fra den 25. oktober til den 4. november har set en hvid Chevrolet Spark eller en grå Suzuki Baleo og eventuelle personer i eller omkring bilerne på Rødkildevej og Frederikssundsvej i København, ved et sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland eller ved en genbrugsplads et sted på Sjælland, sagde vicepolitiinspektøren tidligere på dagen i en meddelelse.

- Den grå Suzuki har anhængertræk og kan muligvis have haft en trailer med sig.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvor på Sjælland bilerne skulle være observeret ved en genbrugsplads.

hvid_chevrolet_1.jpg
Læs også
43-årig kvinde forsvundet - politiet søger vidner i mulig drabssag
hvid_chevrolet_1.jpg
Læs også
43-årig kvinde forsvundet - politiet søger vidner i mulig drabssag

Politiet er i besiddelse af bilerne og traileren, og på baggrund af privat overvågning, trafikkameraer og lignende har politiet en viden om, hvor køretøjerne har været.

- Nogle gange opstår der sorte huller, hvor der ikke er overvågning fra A til B, og et køretøj eller mistænkte derfor er væk et stykke tid. Der har vi brug for vidner til at finde ud af, om de har set bilen på et tidspunkt, så vi kan se, hvordan det passer ind i vores puslespil, siger Lau Lauritzen til Ritzau.

Ifølge efterforskningslederen er der tale om en speciel sag, idet den begyndte som en sag om en savnet person og derfra udviklede sig til en drabsefterforskning for en uge siden.

Maria From Jakobsen forlod sit hjem på Nialsvej i Frederikssund 26. oktober og er ikke set siden.

De to biler, som politiet interesserer sig for:

  • Hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345
  • Grå Suzuki Baleo - med påmonteret et anhængertræk og har muligvis kørt med en trailer.
  • Politiet søger vidner, som har set bilerne på Rødkildevej og Frederikssundsvej i København, ved et sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland eller ved en genbrugsplads et sted på Sjælland.
  • Oplysninger i sagen kan gives på telefon: 1-1-4

Nyhedsoverblik