Politi: Lig har formentlig ligget i 2 uger

Den mand, der tirsdag blev fundet død i en grøft nær Vig, har formentlig ligget der i længere tid. Politiet mener, det er den forsvundne John Brinck Hilligsøe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vores antagelse er, at han har været der hele den tid, han har været væk, fortæller Egon Lauridsen, efterforskningsleder ved Lokalpolitiet i Holbæk. 

Politi: Obduktion skal afklare identitet

Den 50-årige John Brinck Hilligsøe har været forsvundet siden d. 13. oktober, og politiet mener, at det er ham, der tirsdag blev fundet død i en grøft på Odsherredvej ved Nr. Asmindrup nær Vig.

- Vores formidning er, at det er ham, siger Egon Lauridsen.

Læs også: Politiet mener at have fundet John

Han fortæller, at en obduktion nu skal klarlægge, om det er ham og hjælpe med at finde frem til dødsårsagen.

Liget har ligget der længe

Det var en landmand, der fandt liget, da han tirsdag formiddag var ude for at tjekke sine marker oven på mandagens voldsomme storm.

Ligets tilstand gør, at Lokalpolitiet i Holbæk formoder, at det har ligget der noget tid, hvilket stemmer overens med, at John Brinck Hilligsøe har været væk siden 13. oktober.

Iifølge efterforskningslederen er det heller ikke usandsynligt, at ingen har set liget før nu.

- Grøften ligger i et yderområde af landmandens grund, hvor han ikke kommer så tit, og man har ikke rigtig kunne se liget fra den vej, som grøften støder op til, siger Egon Lauridsen.

Der er ikke umiddelbart mistanke om, at der er sket nogen forbrydelse.


Nyhedsoverblik