Plejecenter fejrede lokal opbakning

Der var fest på plejecenteret Bakkegården i dag, hvor beboere og gæster fejrede den massive støtte, stedet har fået efter et julegavetyveri i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var masser at fejre på plejecenteret Bakkegården i Hørve fredag. Festen blev kaldt nytårskur, men ud over at et nyt år er gået i gang, så blev det fejret, at lokalbefolkningen i den grad har bakket op om centeret i en svær tid.

I december stjal ukendte gerningsmænd de julegaver, som de ældre skulle have haft. Der var gaver for omkring 6000 kroner, og da tyveriet kom de lokale for øre, blev der hurtigt sat en indsamling i gang.

Dans og champagne

Det endte med, at der blev samlet over 18.000 kroner ind, så de ældre kunne få deres julegaver. Efterfølgende holdt bestyrelsen møde og besluttede, at de resterende penge skulle gå til en nytårskur 10. januar og en forårsfest i maj.

I dag fra klokken 14.30 til 16.30 var stedets beboere og lokale så mødt op for at fejre sammenhold og nytår, og der blev danset, drukket champagne og spist kransekage til musik af Kim Nielsen, der havde valgt at stille op gratis.

 


Nyhedsoverblik