Plan for kaotisk it-system møder kritik: Vi er slet ikke startet endnu

Hjemmesygeplejerske Trine Dijohn giver ikke meget for en ny handleplan fra Odsherred Kommune. Planen skal løse problemerne med et nyt it-system.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Odsherred Kommune er klar med en handleplan, der skal sikre, at der fremover ikke sker fejl i medicineringen af kommunens syge borgere.

Dem har der ellers været en del af, siden kommunens 40 hjemmesygeplejersker den 7. december fik et nyt it-system kaldet Cura. 

Sygeplejerskerne oplever, at borgernes medicin står forkert i systemet, at der pludselig er lavet om i ordinationer eller doser, og det gør hjemmesygeplejerskernes tillid til systemet meget lille.

Odsherred Kommune
Læs også
Kaos efter nyt IT-system: Syge borgere risikerer fejlbehandling
Odsherred Kommune
Læs også
Kaos efter nyt IT-system: Syge borgere risikerer fejlbehandling

Lover nyt uddannelsesforløb

Odsherred Kommune har nu sendt en pressemeddelelse, der beskriver en handleplan, der skal rette op på de mange fejl.

- Vi gør alt, hvad der står i vores magt for at imødegå de udfordringer og frustrationer, personalet har givet udtryk for, siger Gitte Løvgren, direktør for velfærdsområdet i Odsherred Kommune i pressemeddelelsen.

quote De vil have, at vi allesammen skal uddannes bedre i at bruge det her nye system, men der er ikke lavet nogen plan for, hvem der skal passe borgerne, mens vi er væk. 

Trine Dijohn, Hjemmesygeplejerske, Odsherred Kommune

I handleplanen står der, at alle medarbejdere skal igennem et uddannelsesforløb i det nye it-system, og det skal foregå mellem 11. og 26. januar.

- Men vi er slet ikke startet endnu, fortæller Trine Dijohn, som er hjemmesygeplejersker i den nordlige del af Odsherred Kommune. 

Sygeplejerske: Handleplan er urealistisk

Hun mener slet ikke, at handleplanen er realistisk.

- De vil have, at vi allesammen skal uddannes bedre i at bruge det her nye system, men der er ikke lavet nogen plan for, hvem der skal passe borgerne, mens vi er væk. Det kræver jo vikarer, men vikarerne har ikke login til Cura, og de er heller ikke oplært i at bruge det, siger Trine Dijohn og fortsætter:

- Der mangler en ledelsesplan for, hvordan vi gør det her.

Trine Dijohn fortæller, at der er én superbruger i det nye it-system, som på egen hånd er gået i gang med at oplære sine kolleger en til en.

- Men vi er 40 hjemmesygeplejersker, så det kan jo nemt tage et par måneder, før hun har været igennem os allesammen. Hvad gør vi nu og her? Det savner jeg en plan for.

Læs også
It-problemer i Odsherred: Vi oplever, at vi kører ud til borgere, der har været døde i to år
Læs også
It-problemer i Odsherred: Vi oplever, at vi kører ud til borgere, der har været døde i to år

Mangler retningslinjer fra ledelsen

Ifølge Trine Dijohn indberetter hun og kollegerne fejl til firmaet bag det nye it-system, Systematics, men har fået at vide, at behandlingstiden er op til en uge på hver fejl.

quote Jeg står ofte i situationer, hvor jeg ikke kan fuldføre mit arbejde, fordi jeg ikke kan stole på det, der står inde i systemet

Trine Dijohn, Hjemmesygeplejerske, Odsherred Kommune

- Men det her er jo akutte fejl. Der kan stå i systemet, at en patient har fået medicin klokken 22, men det viser sig så i virkeligheden, at det var klokken 8 om morgenen, at medicinen var blevet givet, siger hjemmesygeplejersken, som tror, at fejlene sker i overførslen fra det gamle it-system til det nye.

- Jeg står ofte i situationer, hvor jeg ikke kan fuldføre mit arbejde, fordi jeg ikke kan stole på det, der står inde i systemet. Jeg tør jo ikke dosere forkert mængde medicin til patienten, siger Trine Dijohn.

Hun mener, at en handleplan for uddannelse af personalet i brugen af Cura slet ikke er nok.

- Vi har ikke fået nogen klare retningslinjer fra ledelsen. Hvordan skaber vi sikker drift lige nu og her? spørger hun.


Nyhedsoverblik