Odsherreds borgmester trækker sig fra flere politiske poster

Thomas Adelskov (S), der er borgmester i Odsherred Kommune, stopper i KL og Socialdemokratiets hovedbestyrelse, fordi hans kone er kræftsyg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det sker ikke så tit, at jeg deler opslag om personlige eller familiemæssige forhold, men i dag gør jeg en undtagelse, da det også har betydning for mit politiske arbejde.

Sådan begynder Thomas Adelskov (S) et opslag på Facebook, hvor han fredag fortæller, at han trækker sig fra flere politiske poster, fordi hans kone, Jane, er syg af kræft.

Adelskov er borgmester i Odsherred Kommune og er derudover formand for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), hvor han også er bestyrelsesmedlem. Derudover er han medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og det er altså posterne i KL og partiet, som han nu trækker sig fra.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er selvfølgeligt rigtigt ærgerligt at måtte sige farvel til det meget spændende arbejde i KL, men netop nu er der andre og vigtigere prioriteter, skriver han i opslaget på Facebook.

Trækker tænder ud

På det sociale medie fortæller borgmesteren, at hans hustru siden maj har været i kemoterapi på grund af lymfekræft, men at behandlingen ikke har virket efter hensigten. Derfor skal hun nu igennem et kraftigere kemoforløb og senere også en stamcellebehandling.

Odsherred Kommune
Læs også
Kommune tager ingen chancer - aflyser alle arrangementer for at undgå corona-smitte
Odsherred Kommune
Læs også
Kommune tager ingen chancer - aflyser alle arrangementer for at undgå corona-smitte

- Et sådan langvarigt behandlingsforløb trækker i den grad tænder ud, ikke mindst i disse coronatider, hvor Jane også er isoleret som følge af det stærkt svækkede immunforsvar. Jeg bliver derfor også nødt til at kigge på mine prioriteringer i de kommende måneder, skriver Thomas Adelskov som årsag til, at han nu neddrosler sine politiske aktiviteter.

Varmer tanker fra Nordsvestjælland

Det bliver Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der overtager bestyrelsesposten i KL, og hun tager over fra 1. oktober.

- Jeg vil gøre mit absolut bedste for at levere et lige så godt og solidt stykke arbejde som Thomas Adelskov har ydet. For mig betyder det først og fremmest at tale sagen for kommunerne og borgerne i vores region. Det handler blandt andet om land og by, decentrale uddannelser og de demografiske udfordringer, vi har i vores del af landet, skriver Christina Krzyrosiak Hansen i et svar til TV2 Øst.

Flere hundrede personer har kommenteret på Thomas Adelskovs personlige opslag på Facebook. Her udtrykker folk deres medfølelse med ham og hustruen, og også Christina Krzyrosiak Hansen sender sin kollega og partifælle i nabokommunen et par ord med på vejen. 

- Jeg ønsker Thomas og hans kone alt det bedste i den svære tid. Jeg ved, at mange her i Nordvestsjælland vil sende dem varme tanker. Det gælder ikke mindst for mig, siger Christina Krzyrosiak Hansen.


Nyhedsoverblik