Odsherred vedtog sparebudget

Tirsdag aften vedtog et flertal i Odsherred byråd at lukke overbygningen på Grevinge Centralskole samt at spare millioner på børne- og skoleområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nordvestnyt.dk skriver, at flere hundrede vrede borgere var mødt op til byrådsmødet tirsdag aften. Men, det fik ikke byrådets flertal hos SF, S og DF til at ændre så meget som et komma for budget 2011.

Det betyder blandt andet, at overbygningen på Grevinge Centralskole fjernes, og at der i øvrigt skal spares millioner af kroner på børne- og skoleområdet.

Oppositionen med venstres Morten Egeskov i spidsen havde foreslået, at kommunen kunne spare én million kroner på politikerudgifterne og 8,5 millioner kroner på administrationen. Det fremkaldte et stort bifald blandt tilhørerne, skriver nordvestnyt.dk, men det ændrede ikke ved stemmefordelingen.

Med stemmerne 15 mod 10 blev budgettet for 2011 vedtaget.

 

 


Nyhedsoverblik