Odsherred topper listen over Blå Flag

Odsherred topper listen over de kommuner, der har det Blå Flag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det bliver forhåbentligt badevejr i løbet af sommeren, for Odsherred topper listen over de kommuner, der har det internationale Blå Flag. Flaget står for rent miljø og badevand.

I alt får 10 strande i Odsherred flaget hængende i denne sæson, det er Dragsholm offentlige badestrand ved Høve, Gudmindrup Lyng Strand, Ordrup Strand, Skærby Strand, Nordstrand, Stranden ved Lynghusvej, Telegrafvejen ved Kabelhuset og de tre lystbådehavne i Nykøbing, Rørvig og Havnebyen på Odden.

Sæsonen starter Grundlovsdag den 5. juni og løber frem til den 15. september. Det første Blå Flag bliver sat op på Rørvig Havn Grundlovsdag klokken 14.00. Det skriver Nordvestnyt.